59 dræbte og kvæstede i spritulykker i Svendborg Kommune

30. juni 2011



Spritulykker koster hvert år menneskeliv og millioner af kroner. Alene i Svendborg Kommune er 59 personer blevet dræbt eller kvæstet i en spritulykke i løbet af de seneste 5 år.
Kampagnen ”Rigtige venner hjælper hinanden sikkert hjem” skal derfor sende danskerne godt hjem fra sommerens fester ved hjælp af humor, konkrete råd og spændende drinks uden alkohol.
Spritulykker er en af de største dræbere i trafikken, især om sommeren, fordi de lyse, varme aftener indbyder til socialt samvær, fester og hygge med god mad og drikke. Så der er god grund til at være ekstra opmærksom på potentielle spritbilister i sommerperioden.
 

Ulykker koster kommunen dyrt
Sprituheld koster ikke udelukkende de involverede i ulykkerne dyrt. Alene i Svendborg har de omkring 60 spritulykker fra 2006-2010 kostet kommunerne 15 mio. kroner til fysioterapi, genoptræning, sygedagpenge, hjælpemidler og førtidspension. Hvis vi reducerer antallet af spritulykker kan der således være store summer at spare:

– Bare én spritulykke er én for meget og har store konsekvenser for den enkelte borger og for kommunen. Vi vil derfor gøre, hvad vi kan for at stoppe spritkørsel. Vi ser det som en væsentlig opgave at bidrage til det forebyggende arbejde ved at deltage i kampagnen og støtte op om dens budskaber, siger trafiksikkerhedsmedarbejder Bente Hansen fra Svendborg  kommune.

Stop spritkørsel allerede ved velkomstdrinken
Kampagnen ”Rigtige venner hjælper hinanden sikkert hjem”, som er en landsdækkende kampagne, handler om at forebygge at venner, familie og kollegaer bevæger sig ud i trafikken med promiller i blodet.

– Det kan være rigtig svært at gribe ind og stoppe et andet menneske på vej ind bag rattet, særligt hvis man er i tvivl om, han/hun har drukket. Derfor kan det være en idé at tale sammen om hjemtransporten allerede ved festens begyndelse, fortæller Michelle Laviolette, projektleder i Rådet for Sikker Trafik:
– Når I har fundet aftenens chauffør er næste skridt er at sørge for, at han holder sig ædru. Mange gange er postevand og lunken cola de eneste alternativer til øl og vin, og det er jo lidt kedeligt.  Så sørg også godt for dine kørende gæster og gør dig umage med at servere spændende drinks uden alkohol, siger Michelle Laviolette.  

Bryd isen på en sjov måde
Det kan godt være svært at spørge sin onkel, kollega eller ven om han har fået lidt for meget indenbords til at kunne styre Volvoen hjem. Derfor kan et fupalkometer på din smartphone være god til at bryde isen og få emnet på banen på en sjov måde.
Download app’en på www.sikkertrafik.dk/alkophone eller hent den via IPhones App Store eller Android Market.
Man kan også love altid at sige nej til spritkørsel og deltage i en Facebook-konkurrence sammen med sine venner, hvor hovedpræmien er en tur til Oktoberfest i München.
Se mere på www.sikkertrafik.dk/oktoberfest  


Miks også sommerens bedste alkoholfri drinks ”Easy Rider” eller brug kampagnens råd til at stoppe spritkørsel.
Se mere på www.sikkertrafik.dk  
Politiet gennemfører i løbet af juni og juli desuden to landsdækkende spritkontroller. Kampagnen varer fra 14. juni til 3. juli 2011 Kampagnen ”Rigtige Venner hjælper hinanden sikkert hjem” gennemføres af Politiet, De Regionale Færdselssikkerhedsudvalg, Kommunerne i Danmark, TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik.

Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har indgået et ambitiøst samarbejde. Målet er at gøre børn og unge til bedre og mere sikre trafikanter ved hjælp af undervisning, træning, information og kampagner.



EASY RIDER: Sommerens bedste alkoholfrie drink
Du skal bruge: ½ citron, 2 spsk. honning, 3 blade frisk basilikum og 2 dele ufiltreret æblejuice til 1 del danskvand.  
Sådan gør du: Skær citronen i små både og put dem sammen med basilikum og honning i et højt glas. Mas blandingen let med staven fra en morter. Put isterninger i og tilsæt æblejuice og danskvand. Pynt glasset med en citronbåd og en basilikumkvist – og servér.
 
Easy Rider er udviklet af Dansk Bartender Laug.
 
Konkrete råd:
Forebyg at du og dine venner ender i en spritulykkeFOREBYG: Sådan hjælper du dine venner sikkert hjem ·        Aftal allerede når festen starter, hvem der kører hjem ·        Servér spændende drinks uden alkohol til dem, der skal køre ·        Tilbyd overnatning på forhånd eller arranger transport til gæsterne         REAGÉR: Sådan stopper du din fulde ven i at sætte sig bag rattet ·        Fortæl ham/hende, at du har det skidt med, at han/hun kører ·        Forsøg at tale ham /hende fra at køre og tag evt. bilnøglerne ·        Allier dig med andre, så I er flere, der kan støtte hinanden ·        Ring efter en taxa og lån evt. ham/hende penge til taxaen ·        Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket ·        Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php