Enigt Svendborg-byråd sagde ja til Udvikling Fyn

2. juli 2011

Svendborg er med i Udvikling Fyn 

29-0. Det var resultatet, da Svendborg Byråd tirsdag aften sagde ja tak til at træde ind i det fælles fynske erhvervs- og turistudviklingsselskab Udvikling Fyn. Et samlet byråd sagde ja til Udvikling Fyn.
 

Borgmester Curt Sørensen, Svendborg, er glad for beslutningen.
 

– Det sender et vigtig signal om, at Svendborg er parate til at yde sin del til det vigtige arbejde, der de kommende år skal få væksten til at vokse på Fyn. Både når det handler om erhvervslivet og når det drejer sig om turistområdet, siger Curt Sørensen.
 

Han peger på, at et fælles kommunal samarbejde som Udvikling Fyn set fra hans stol kan være med til at styrke det fynske samarbejde og mulighederne for Fyn endnu mere, end når de enkelte kommuner skal stå med opgaven.
 

– Der er ingen tvivl om, at Udvikling Fyn vil få gode muligheder for at være med til at Fyn kan få sat markante aftryk på Danmarkskortet til gavn for både erhvervsliv og turistbranchen. Og dermed i sidste instans også til gavn for fynboerne, siger Curt Sørensen, der håber, at Udvikling Fyn kan komme i land med en række hurtige succeser, som kan overbevise de øvrige fynske kommuner om, at Udvikling Fyn er vejen frem., således at de kommuner der står udenfor også kommer med.
 

C.C.Nielsen, bestyrelsesformand for Udvikling Fyn, er glad for Svendborgs ja.
 

– Svendborgs ja til Udvikling Fyn var forventeligt, fordi Sydfyn har udsynet og ved, hvad der skal til. Fyn skal rykke tættere sammen for at markere sig nationalt og internationalt på erhvervs- og turismeområdet. Med en stærk aktør som Svendborg i en fælles organisation, er et stort og vigtigt skridt taget, siger bestyrelsesformand i Udvikling Fyn, C. C. Nielsen.
Samme melding kommer fra direktør i Udvikling Fyn Mads Graves.  

– Det er godt for Fyn, at Svendborg også bliver en del af Udvikling Fyn, fordi byen har erfaringer, alle deltagende kommuner vi få glæde af. Der er ingen tvivl om, at det bliver en fordel, at Svendborg er med, siger direktør i Udvikling Fyn Mads Graves.
 

Med Svendborgs ja har foreløbig tre kommuner sagt ja til Udvikling Fyn. Udover Svendborg er det Odense og Faaborg-Midtfyn. Byrådet i Assens tager stilling onsdag den 29. juni, mens byrådet i Kerteminde har spørgsmålet på dagsorden den 30. juni. Byrådet i Nyborg har sagen på dagsorden på mødet i aften.
 
Middelfart, Nordfyn, Langeland og Ærø har på forhånd meldt fra til udviklingsselskabet i første omgang.
 

Udvikling Fyn træder formelt i kraft 1. januar 2012.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php