Cittaslow – udsyn og omtanke

14. juli 2011



(Foto: Agnete Diemer)

Hvad er det for noget det her med ’Det gode liv’ og Cittaslow? Vi støder mere og mere på det, og efterhånden går det stille og roligt op for os, hvilke muligheder der kunne ligge i Cittaslow. mitsvendborg.dk
går bag om Cittaslow-tankegangen, og om hvad det er, vi vil med det i Svendborg.
 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
mitsvendborg@gmail.com 

Cittaslow handler om byen og naturen, det vil sige stedet, hvor vi bor. Os, der bor i Svendborg, ved det godt, og dem, som besøger os, fornemmer det – Svendborg er en unik by.
Med Cittaslow er Svendborg med til at sætte endnu mere fokus på en række af de lokale værdier, der sender et positivt signal om Svendborg. Cittaslow-tankegangen handler om det gode liv – livskvalitet om man vil – god madkultur, udvikling af lokale produkter. Nøgleord, der har betydning, når man er Cittaslow-by.

Men Cittaslow handler også om byudvikling. Tankefuld er et konkret eksempel på det. Den nye bydel, hvor de første grunde er købt, og hvor fokus på at være en miljømæssig bæredygtig bydel er sat i centrum. I Tankefuld skal det gode liv leves med moderne boliger, hvor kontakten til landskabet er centrum.
Cittaslow er også arbejde. I dag er 72 vidt forskellige virksomheder blevet Cittaslow certificeret. Med denne certificering har virksomhederne nikket til, at de vil arbejde for Cittaslow-tanken. Det gør de selvfølgelig på hver deres måde, afhængig af hvilken type virksomhed de er, men alle har de det fælles fokus, at der skal være kvalitet i det produkt, de fremstiller – fordi at være Cittaslow certificeret er noget særligt.
 

’Når man bliver dygtig nok, kommer der fart over feltet’

Man skal have det i hænderne, have fokus på den enkelte pil og tage sig tiden. Med det i hukommelsen kan alle lære at skabe komplicerede kurve eller flotte lamper. 
 

Nærvær er et af kodeordene i Agnete Diemer’s verden. Man kan ikke bare springe over, hvor gærdet er lavest, man skal være opmærksom i processen. De enkelte detaljer skaber tilsammen et flot slutprodukt. Sådan ser Agnete Diemer på det. Hun arbejder dagligt med håndværket pileflet og holder kurser i det.

– Når man bliver dygtig nok, kommer der fart over feltet, men i starten tager det selvfølgelig et stykke tid, siger Agnete Diemer og fortsætter:
– Det er et fag, hvor man bliver øm i fingrene, men med tiden går det også over, og man får hård hud på fingrene. Mange kursister kommer hjem fra kurset og viser stolt deres kurv frem til familien og siger – ’Se den har jeg lavet!’
Pil, syren, humle, brændenælde – i princippet kan man flette med alt – det er, hvad kurven skal bruges til, som afgør materialevalget. Sådan var det også i gamle dage – folk brugte, hvad de havde i nærheden. Sådan er det også ved Agnete Diemer – hun ser, hvad hun har ’i baghaven’ – men bliver også nødt til at købe sig til mere, fordi hun fletter så meget.
Agnete Diemer har arbejdet med kurveflet siden 1986. Cittaslow-konceptet passer fint ind i Agnetes lille virksomhed, hvor tid til kvalitet er et af nøglebegreberne. Derfor blev hendes firma Cittaslow certificeret i 2010. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php