Om bord på de flotte, gamle træskibe

15. juli 2011


(Privatfoto)

Du ser dem sejle forbi ude på Sundet, men ved du, hvor nemt du kan komme med om bord?

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
mitsvendborg@gmail.com

Haabet, Meta, Fylla og Mjølner ligger alle ved træskibsbroen i Svendborg, og sommeren igennem er der masser af muligheder for at tage med ud at sejle. Alle hverdage i skolesommerferien stævner både Meta og Mjølner ud på fire timers sejlture, hvor der er indlagt et stop på en af småøerne. Med madkurven og badetøjet pakket er der ikke andet for end at nyde en dejlig sommerdag på Sundet. De, der har lyst, kan være med til at sætte sejlene, og det kræver absolut ingen forkundskaber.
Alle hverdagsaftener sejler skibene desuden en to timers solnedgangstur.
Billetter købes på Maritimt Centers netbutik på
www.maritimtcenter.dk eller på det lokale turistbureau, og i år er der en særlig rabat til børnefamilierne.

Mod på mere?
Er saltvandet for alvor gået dig i blodet, er der også mulighed for at tage med på Fyn Rundt for Bevaringsværdige Skibe. Du kan tage med hele ugen eller blot for en enkelt dag, og du behøver ikke at kunne sejle for at deltage. Alt hvad du skal vide, lærer du undervejs på den hyggelige tur rundt om Fyn, hvor mellem 30 og 40 træskibe deltager. Sejladsen ligger hvert år i uge 30, og du kan melde dig til ved at ringe til Maritimt Center på 6223 3025.
Læs mere på
www.fyn-rundt.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php