De gamle skibe fornyer sig

21. juli 2011


www.fyn-rundt.dk

Download program

Lægger ud i Kerteminde,  besøger Sønderborg og  Ærø for første gang og så er et skib  ladet med borgmestre

AF BJARNE GREGERSEN

Fyn rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe har nu i snart 30 somre budt på sejlads og halløj i seks havne. Det finder altid sted i uge 30.

Sådan bliver det naturligvis også i år, men der er en række fornyelser på sejladsprogrammet i 2011. Således bliver udgangshavnen Kerteminde.  En by og en ø bliver for første gang anduvet af de omkring 30-35 stolte sejlførende træskibe, hvoraf flere har over 100 år på agterspejlet..

Sejladsen får i år fynsk borgmester bevågenhed. Svendborgs førstemand, Curt Sørensen, er med på hele turen. Undervejs får han selskab af borgmestre fra de byer, som i år er vært for skibene.

-Borgmestrene har lovet at skrive logbog over deres oplevelser. Det  kan meget vel munde ud i, at der overfor landspolitikerne bliver arbejdet for at forbedre forholdene for vor sejlende kulturarv, siger Martin Stockholm, sejladsens sekretariat.

Gamle skibe og bedagede biler
Det hele begynder lørdag den 23. juli i Kerteminde. Da begynder skibene at ankomme, og det fortsætter søndag. Byens butikker holder åbent søndag.. Begge dage er der boder på kajkanten.  Der tilbydes lækkerier og jazzmusik. Lørdag er der mulighed for både at se gamle sejlskibe og bedagede biler og motorcykler.

Mandag sejler skibene fra Kerteminde Havn – og ved Fyns Hoved gives start signalet til den første af de i alt fem kapsejladser, som  skibene skal dyste i.

Ud på eftermiddagen er det så Middelfarts tur til at få besøg af den flotte flåde. Her vil der også være en masse arrangementer for publikum.  Det starter allerede ved middagstid. Det er bl.a. Blå Flag-aktiviteter ved Dansk Amatørfiskerforening. En rebslager  fra Lillebæltsværftet viser sit håndværk. Der er gøgl i rigningen på et cirkusskib, og om  aftenen er musik med Stork Ejlænders Shantykor.  

Tidligt op
Tirsdag skal de omkring 400 besætningsmedlemmer og gæster på skibene tidligt op. Den næste distance sejles nemlig  helt til Sønderborg, som for første gang tager imod arrangementet.

Publikum bydes naturligvis på ringridning i den sønderjyske by, og der er som i de øvrige havne underholdning m.v. på kajen.

Onsdag den 27. juli vil Marstal opleve en flig fra sin storhedstid som sejlskibscentrum. Ærø og Marstal anløbes for første gang under en Fyn rundt-sejlads. En ganske stor del af de deltagende skonnerterne har haft en eller anden tilknytning til Marstal, og det er derfor med glæde, at skipperbyen tager imod. Glæden er gensidig. Skipperne og besætninger glæder sig specielt meget til besøget i netop Marstal.

Besøg hos ’Bonavista’
Skibene modtages af smukke køretøjer fra Ærø Motorveteraner, og i anledning af besøget har Marstal Søfartsmuseum åbent til kl. 21, ligesom der er fri adgang til at besigtigede ”Bonavista”, der er ved at blive skabt som ny igen på Eriksens Plads. Den gamle Marstal-skonnert var tidligere  en trofast deltager i Fyn rundt.

Torsdag  formiddag sejles der mod Faaborg, der som sædvanlig er opsat på at give skibene en god modtagelse. Her vil der som i de øvrig havne være forskellige underholdning.

Fredag sættes kursen så mod Svendborg, hvor sejladsen slutter som den har gjort i alle årene. Skibenes besætninger skal holde fest og præmieuddeling i Krøyers Pakhus.  For publikum vil der foruden synet af de smukke skibe være en del aktiviteter, som stort set er en gentagelse af, hvad der har været i de øvrige havne, nemlig Blå Flag aktivitet, Smede og Skibstømrere på kajen ved Dansk Metal, cirkus med gøgl i riggen.

Fyn rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe er også en konkurrence på vandet mellem skibene om, hvilket der kan sejle bedst og hurtigst i fem distancer. Der er også dyster på land mellem skibenes besætninger, som i hver havn får  nogle opgaver at løse.

Under sejladsen kan skibenes positioner følges via det såkaldte trac-trac-system. Et link til dette findes på www.fyn-rundt.dk , hvor  der også er oplysninger om hele programmet for hver enkel havn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php