www.naturama.dk
Ole & Karla fjoller og synger på Naturama
Ole Kibsgaard og Christine Skou er de populære børne-TV-værter i ”Kaj og Andrea”-udsendelserne på DR. De to værter kommer ud af skærmen og ned på Naturamas scene til den fjerde sommerkoncert. Sammen leverer de et musikalsk show, hvor ingen kan sidde stille. Ole & Karla leverer en dejlig rodebunke af god musik og fjollede historier. Der er grinegaranti, når hele familien møder Himma-Laila, den grimme indianerprinsesse med løgånde, verdens kedeligste far, nødden der drømte om at blive solodanser og alle de skæve og krøllede børn fra Cirkelgade. Koncerten er gratis, når entréen er betalt.
Ole Kibsgaard har spillet med en lang række bands og solister, og siden 1997 har han været guitarist i Shu-bi-dua. Christine Skou er både sanger, skuespiller og forfatter til flere børnebøger bl.a. ”Krabaterne i Kongelunden”.
10.000 km. med Sirius-patruljen
Seneste kommentarer