Særlig kærlig hilsen

30. juli 2011


Kristina Hansen og Peter Skumme har premiere på deres musikalske fortællinger under Svendborg Festdage.

Der er blevet arbejdet intenst de sidste måneder. Alle ordene og de mange toner skal passe perfekt sammen. Det handler kort og godt om knivskarp timing.

– Men nu er vi er klar og glæder os sindssygt meget til at servere vores nye projekt Særlig Kærlig for et publikum, fortæller pianist og komponist Peter Skumme.

Han har sammen med historiefortæller Kristina Hansen skabt et fascinerende poetisk univers, der bobler af magi og nærvær. Her går musik og fortælling op i en højere enhed og særdeles stemningsfulde øjeblikke opstår.

Den smukke, legende og finurlige musik er komponeret specielt til en række spændende udvalgte historier, der alle handler om kærlighedens uransagelige veje – og med Kristina Hansens levende og umiddelbare fortælleudtryk, er tilhørerne fanget ind fra første sekund.

Historierne er hentet mange steder fra – Peru, Afrika, Frankrig og Grækenland og handler bl.a. om hvorfor kærligheden gør blind, hvor sjov kærligheden kan være, hvilken pris kærligheden har, og hvordan en lykkelige kærlighed ender så tragisk.

Kristina Hansen har siden 2008 optrådt med fortællinger for både store og små rundt i det ganske danske land. I 2009 vandt hun Fynsmesterskaberne i fortælleslam.                                           
Peter Skumme har masser år på bagen som musiker og komponist inden for en bred vifte af genrer og kendt fra adskillige markante sydfynske musik/teater/kulturprojekter.

Arrangementet finder sted i Kulturhus Borgerforeningen onsdag d. 3. august kl. 18.30. Herefter vil ustyrlige og kærlige poetry-slamere samt spoken word-artists gi’ den gas resten af aftenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php