Michael Rosenørn byder på latinamerikansk stemning i Danseteltet på Svendborg Havn i dagene 6. og 7. august.
Kærligheden er tema i årets Svendborg Festdage. Det er netop kærligheden til de latinamerikanske rytmer samt lidenskaben og passionen til dansen der er hovedingrediensen når DanseTeltet åbner på Svendborg Havn den 6. og 7. august.
Lørdag eftermiddag kl. 16 er tilrettelagt for børnefamilier når Congorilla og Co. giver dansekoncert. Om aften kl. 18 forvandles DanseTeltet til salsaparty for voksne med chili con carne, tropebar, danseundervisning og latinamerikansk diskotek.
Om søndagen kl. 18 er det argentinsk tango der er på programmet, ligeledes med chili con carne, tropebar og danseundervisning.
Læg mærke til at arrangementerne i DanseTeltet i år enten afholdes i Åbyskov eller på Jessens Mole. Dette arrangement afholdes på Jessens Mole i Svendborg.
Seneste kommentarer