Holbøllsminde Børnehave lukningstruet

30. august 2011

Stordriftsfordele truer mindre daginstitutioner. 

Oplæg til tilpasning af de fysiske rammer for dagtilbud, kan betyde lukning af mindre institutioner i Svendborg Kommune.

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

Udvalget for Børn og Unge skal den 7. september 2011 behandle et oplæg fra administrationen om tilpasning af de fysiske rammer for dagtilbud. Dette kan betyde, at bla. Holbøllsminde Børnehave kan være lukningstruet. Sagen har genoplevet debatten på borgernes direkte talerør til politikerne på www.svendborgbloggen.dk

Forældre til børn i Holbøllsminde Børnehave fik i sidste uge den triste nyhed om, at deres børns børnehave kan være lukningstruet som følge af et oplæg om stordriftsfordele.
Formand for Udvalget for Børn og Unge, Hanne Klit (A), har været hurtig til at gå ind i debatten på bloggen.

– Jeg er bekendt med, at der i oplægget arbejdes med etablering af større institutioner, hvilket er afledt af de store besparelser vi nødvendigvis måtte gennemføre på dagtilbudsområdet i 2011, skriver Hanne Klit.

Flere bekymrede forældre stiller spørgsmålstegn ved om større institutioner fremmer kvaliteten i daginstitutionerne.
 

– Det virker som om i politikere og forvaltning i jeres iver efter at følge en trend river ned for at bygge nyt i stedet for at søge kvalitet i det bestående og bruge det, der virker. Holbøllsminde virker, skriver Peter Rasmussen, forælder til et barn i Holbøllsminde Børnehave.

Hanne Klit lægger ikke skjul på, at man kan risikere kvalitetsforringelser i daginstitutionerne som følge af oplægget.

– Besparelserne har også betydet, at det, med færre medarbejdere, er blevet langt vanskeligere at få dagligdagen til at hænge sammen i de mindre institutioner. I forlængelse heraf, kan den faglige kvalitet blive udfordret. Derfor er der både faglige og økonomiske argumenter for, at gennemføre en tilpasning af de fysiske rammer, udtaler Hanne Klit på svendborgbloggen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php