mitsvendborg indgår samarbejde med Svendborg Kommune

23. maj 2008



Svendborgbloggen – Samlingspunkt og dialogforum for alle lokalområder i hele Svendborg kommune.

Svendborg kommune ønsker en visionær byudvikling, hvor borgerne inddrages aktivt i planlægningsstrategierne for byens fremtid. Dette skal ske med en tæt og åben dialog mellem borgerne, brugerne, kommunens ansatte og lokalpolitikerne.


Svendborg Kommune er allerede i gang med en række dialogmøder i lokalområderne, hvor der etableres lokalgrupper for hver af de indtil videre 19 lokalområder. Disse etableres under skoledistikterne i Kommunen. De nye kontaktgrupper tilknyttes en kontaktperson for hvert lokalområde, som fungerende koordinatorer af informationsstrømme i lokalområderne.

På baggrund heraf har mitsvendborg udviklet et delelement tilpasset Svendborg Kommunes behov for et tidssvarende kommunikationsværktøj til denne udviklingsproces.
mitsvendborg har i et tæt dialogforløb med
Svendborg Kommunes nærdemokratiudvalg
oprettet et helt nyt webforum, som et fremtidssikret dialogværktøj i Kommunens arbejde for en styrkelse af nærdemokratiet i lokalområderne.

Helt nye ideer

I aftalen med mitsvendborg ligger nogle helt nye ideer, hvor de moderne og tidssvarende kommunikationsformer bruges kreativt og målrettet. For hvert af de 19 lokalområder er der oprettet lokale informationsforum, blogs og debatsider, samt direkte mailfunktion til den pågældende kontaktperson, som er sammenkobleren og koordinatoren.

Disse lokalblogs åbner dermed for den mulighed, at udviklingsprocesser i et givent område af kommunen, kan informeres og debatteres, således at borgernes input bruges aktivt i den videre udviklingsretning. Yderemere indeholder den nye side et helt frit brugerstyret forum, hvor borgerne i de enkelte lokalområder kan formidle budskaber ud, men også hvor dialogen kan foregå på tværs af lokalområderne. Det nye tiltag er samtidig i fin balance med både City Design og Cittaslow konceptet, som ligger væsentligt til grund for Svendborg Kommunes udviklingsstrategi for de næste 12 år.

Blog med en politiker

Bloggen indeholder også en helt ny kommunikationsform, hvor borgerne kan gå i direkte åben dialog med kommunalpolitikerne. Dette i form af politikerblogs, som også vil være at finde på dette nye delelement af mitsvendborg konceptet. Alle 29 byrådsmedlemmer har fået oprettet deres egen blog, hvor budskaber kan formidles, links kan deles eller hvor borgerne kan stille spørgsmål til deres politiker i et helt åbent forum.
Blogs er blevet et mere og mere brugt værktøj i at formidle budskaber ud i det offentlige rum. I dag bruger flere fremtrædende politikere blogs som deres foretrukne kommunikationsredskab, og det ser ud til, at blogs er noget vi kommer til at stifte meget mere bekendskab med i fremtiden. Et godt eksempel er den udvikling sms og mails har taget bare over ganske få år.

Svendborgbloggen
som det nye koncept er blevet døbt, er lagt ind som link fra forsiden af Svendborg Kommunes hjemmeside www.svendborg.dk og naturligvis her på mitsvendborg.

Er du aktiv i dit lokalområde og vil du gerne deltage i udviklingen af Din by og det nærmiljø du bor i – så følg med her på siden, eller skriv og deltag direkte i dialogen på webadressen for Dit lokalområde.

Målsætningen for indholdet i Svendborgbloggen vil bla. være:

· Aktuelle nyheder til og fra lokalområderne i kommunen
· Debat og dialog i og mellem nærmiljøerne
· Principper for lokalfora
· Udvikling af nærdemokrati i teori og praksis
Et enigt byråd, har med dette nye tiltag sikret, at Svendborg er med på vognen i den moderne kommunikationstid.mitsvendborg glæder sig til et spændende og udfordrene samarbejde med Svendborg Kommune, og opfordrer alle til at bruge den nye webside aktivt og konstruktivt.

Christian Dan Jensen
mitsvendborg@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php