Festlig indvielse af ny bådebro

14. oktober 2011



En historisk ankomst med Postbåden Hjortø til Præstelandingen med Thomas Allmann Olsen og familie.

(Foto: mitsvendborg.dk)

Der altså gik 151 år før en præst igen sejlede til Thurø

 

AF STEEN AHONEN

Der blev skrevet Thurøhistorie, da pastor Thomas Allmann stævnede ind til ”Præstelandingen” i fuld ornat. Engang var der ingen præst på øen. Han måtte hentes fra Sct. Nicolai Sogn og sejles til den ugentlige gudstjeneste. For der var ingen dæmning.

Det var så Thomas Allmann beskåret at skrive et flot stykke Thurøhistorie, da han som præst var den eneste i 151 år, der stævnede ind og fortalte om Ellen Marsvin, der byggede kirken og hvorfor man ikke ville sejle til Taasinge for at gå i kirke. Der var jo en forklaring på, hvorfor de kalder sig ”tøsinge”.

 

En rigtig flot bro
Grunden til dette historiske optrin var, at Erik Holm Larsen, Allan Rasmussen og Harry Andersen, alle fra Præstelandingens Brolaug, havde skaffet 400.000 kroner til en ny bro. Herudover var der blevet ansøgt og bevilliget 155.000 kroner fra Fiskeri LAG Fyn. Det var nok til materialerne, men det var medlemmerne, som med mere end 1200 frivillige timer, byggede den. Broen er slået af Thurø Søentreprise  

Formanden for Bådelauget Præstelandingen, Allan Moslund undskyldte al den larm, som naboerne måtte leve med indtil projektet var færdig.

Brolauget blev dannet i 1989 og det var Agnete Lærke, der ansøgte om at få bygge lov til at bygge broen. Men bedre sent end aldrig. Nu står der en flot bro, og de penge som er samlet ind igennem alle årene er godt givet ud.

Nu håber Allan Moslund, at mange vil bruge området.

– Det er ikke kun på grund af de 31 medlemmer med bådpladser og de 18 medlemmer med kajkpladser, at vi har investeret penge og kræfter på det her. Vi håber så sandelig også, at Thurø Skole, børnehaver og dagplejemødre kigger herned og nyder den fantastiske udsigt ud over Skårupsund og hygge sig på området, siger Allan Moslund.

 

Præstelandingens Brolaug er I dag 31 medlemmer med bådpladser, og 18 medlemmer med kajakpladser. Klubhuset er beliggende ved stranden for enden af Kirkestræde.

 

Formålet med projektet med den nye bro, er at skabe et bedre miljø for fritidsfiskere og kajakroere. Dette som følge af en øget interesse/udvikling omkring brolaugets klubhus og broanlæg.

Landområdet omkring broen og klubhuset ejes af Thurøs skovejere, og i et samarbejde med brolauget er man blevet enige om at etablere et hyggeligt og pænt område omkring den nye bro og klubhuset med bænke og borde, til glæde for fritidsfiskere, kajakroere og gæster, samt turister/cykelturister. Planter og træer leveres uden beregning af Thurøs skovejere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php