Masser af Musik i Borgerforeningen i næste uge

19. oktober 2011


Der skal danses og festes i guldsalen, når Christian Søgaard Trio Grande den 28.oktober spiller op til dans.

(Foto: Jesper Petersen)

 

Onsdag d. 26. oktober kl. 16.00:
Spil dansk dag m/ Margrethe & Ole Heyde + Rasmus Lyberth & Chr. Søgaard med H. C. Andersen Ensemblet – Billetpris kr.100,- inkl. gebyr –  siddepladser – dørene åbner ½ time før koncertstart. Arr.: Borgerforeningen.

 

”Syng  & spil dansk – på fynsk og grønlandsk”

Program for 1.ste afdeling:

Margrethe & Ole Heyde med strygekvartetten H.C. Andersen Ensemblet – fortælling og viser og sange med tekst af Piet Hein og H.C. Andersen – en del fællessange indgår i programmet:

PAUSE

Program for 2.den afdeling:

Rasmus Lyberth og Christian Søgaard samt strygekvartetten H.C. Andersen Ensemblet

Rasmus Lyberth med egne sange og verdensmusik i nye arrangementer med strygere.

 

Torsdag d. 27. oktober kl. 16.00:
Spil dansk dag: Børnekoncert  m/ Dyr i Drift – Fri  entré –  siddepladser – dørene åbner ½ time før koncertstart. Arr.: Borgerforeningen.

 

”Dyr-i-Drift” spiller seriøs børnemusik i øjenhøjde med barnet, hvor målgruppen er aldersgruppen fra 0 til 10 år og deres forældre/bedsteforældre. Bandet har siden sommeren 2005 spillet over 150 koncerter rundt i landet på store og små scener, hvor de har delt plakat og venue med kendte navne som: Sebastian Klein, Alberte Vinding, Djanzz, Ole Kibsgaard & Kaya Brüel, Ole & Karla m.fl. Derudover har bandet udgivet 4 albums, 2 ep’er og medvirket på 2 opsamlingsalbums.

 

Showet er en underholdende og lærerig musikalsk rejse i dyreriget. Her kan du opleve særligt, sjove, seje og småfisende dyr. Showet varer ca. 45 minutter. Under et show appelleres publikum til at deltage via fortælling, sang og dans. Koncertens indhold og form kan tilpasses arrangørens ønsker og behov. Et lille udsnit af de mange spændende dyrekarakterer kan nævnes: Moskusokse Mille, den rejselystne elefant Albert, balladen om dræbersneglen, den funky breakdansende krabbe Kaj og mange flere. Dyr-i-Drift er Jonas Hellerstedt – sang/guitar,  Morten Overgaard-Larsen – sang/bas, Søren Lomholt – keyboard og  Anders Hjuler – trommer

 

Fredag d. 28. oktober kl. 18.30:
Festlige Balaftener i Borgerforeningen – Billetpris kr. 285,- inkl. Buffet og dans – dørene åbner ½ time før start. Arr. Tåsinge Gymnastikforening & Chr. Søgaard Trio.

 

Der skal danses og festes i guldsalen. Christian Søgaard Trio Grande spiller op til bl.a. Quickstep, jive, cha-cha-cha, vals m.m. Kapelmesteren Christian Søgaard der er kendt fra samarbejder med bl.a. Povl Dissing og Rasmus Lyberth samlede sin trio i 2005. På guitar er det Morten Nordal og på kontrabas Jens Holgersen. De har spillet til fester og koncerter over hele landet og er netop nu cd-aktuelle med den humørfyldte cd ”Skør Skæv og Svimmel.” Herfra er hentet trommeslageren Klavs Bo Larsen og sangerinden Julie Andersen-Høyer. De fem musikere har alle god erfaring med at få rytmerne til at gå i fødderne på publikum.

 

Som inspiration, vil den populære danseinstruktør Jutta Bay fra Tåsinge Gymnastik Forening være aftenens danseguide. Hun vil om nødvendigt varme  de dansende op med sjove trin og danserytmer.

 

Bestilling sker ved at sende en mail til mogens.dyhr@privat.dk  eller ringer på tlf. 2335 6801 – Bente Dyhr. Vi skal bruge : Navn, telefon nr., mail adresse og antal deltagere. Når tilmeldingen er bekræftet -pr. mail – skal beløbet, som står på bekræftigelsen, indbetales senest 8 dage efter til Sydbank: reg. nr. 6840   konto nr. 1286452, hvor man i posteringstekst skriver det navn man har bestilt under. Mailen med bekræftigelsen bedes medbragt og forevist ved ankomst til balaftenen.

 

 

Lørdag d. 29. oktober kl. 20.30:
Queen Machine – Danmarks bedste Queen Show – fuldt udstyrsstykke – Billetpris kr.195,- inkl. gebyr –  ståpladser, 50 siddepladser på balkon til kr. 245,- – dørene åbner ½ time før koncertstart. Arr.: Borgerforeningen

 

Bjarke Baisner er uden sammenligning Danmarks bedste formidler af Freddie Mercurys unikke stemme, og når han bliver bakket musikalsk op af resten af Queen Machine, så får man en Queen-oplevelse, som ellers kun findes på originale live-plader og i hukommelsen hos de mennesker, som var heldige nok at opleve Queen live. Om Bjarke er verdens pt. bedste Queen-sanger er svært at bevise, men Paul Rodgers, som er den nuværende forsanger i Queen, skal seriøst se sig over skulderen.

Uanset om du er arrangør eller afficionado, så er Queen Machine en helt unik perle blandt såkaldte ”kopi-bands”, og indiskutabelt det tætteste vi kommer på at høre ”Who want´s to live forever”, ”Don´t stop me now”, ”We are the champions” og alle de andre legendariske numre i en udformning, som er ydmygt tro mod originalerne og værdige til at løfte opgaven

 

Søndag d. 30. oktober kl. 20.00:
Richmond Fontaine (US) + Dolorean + Fernando (begge solo akustisk support) – Billetpris kr.120,- inkl. gebyr – cafeopstilling– dørene åbner ½ time før koncertstart. Arr.: Borgerforeningen

 

Svendborg får et eksklusivt besøg af et af tidens bedste og mest banebrydende amerikanske orkestre. Politikens Kim Skotte skrev: “Er målestokken americana giver Richmond Fontaine baghjul til både Bruce Springsteen og Ryan Adams”. Richmond Fontaine har base i Portland, Oregon og har gennem de seneste år været blandt den internationale rockpresses absolutte favoritter. For et par år siden udråbte det prestigefyldte engelske magasin ”Uncut” Richmond Fontaine til: ” Uncut’s favourite Band in the World right Now”.

 

Richmond Fontaine’s sangskriver, Willy Vlautin er desuden en anerkendt forfatter, der har udgivet 3 romaner. Han er blevet sammenlignet med Bukowski og Hemingway – og hans debutroman “The Motel Life” er ved at blive filmatiseret I Hollywood af Polsky brødrene med Dakota Fanning, Stephen Dorff og Kris Kristofferson i hovedrollerne. Den har premiere til næste år.

Richmond Fontaine’s nye plade “The High Country” er et konceptalbum med gennemgående personer og brudstykker af dialog. Handlingen udspiller sig i et landligt skovhugger miljø i Oregon og er en gotisk, dødsdømt kærlighedshistorie mellem en mekaniker og en kvindelig reservedelsekspedient, der beskriver miljøet, dets intriger og myter, så man nærmest kan dufte regnen på træstammerne. Uncut skriver i sit oktober nummer: ” a bleak musical fable as disquieting as it is utterly compelling, as it races to its bloody conclusion.”

 

Onsdag d. 2. november kl. 20.00:
Lilyphone – Fri entré –  cafeopstilling – dørene åbner ½ time før koncertstart. Arr.: Borgerforeningen.

 

Borgerforeningen præsenterer en gratis koncert med det lovende danske band “Lilyphone” – En koncert muliggjort af DMF´s 100-års jubilæumspulje.

 

Lilyphone har for nylig takket nej til en stor amerikansk pladekontrakt. Kontrakten er klar og mangler bare en underskrift fra Lilyphone. Men bandet takker nej – de vil lave musik på deres helt egen måde – og Lilyphone læser det med småt: Bandet skal tilpasses og markedsføres, så musikken vil falde i den konservative amerikanske kirkes smag.

 

Selvom de fire medlemmer af Lilyphone holder til på Nørrebro i København, er deres andet album indspillet og produceret i et af den amerikanske musikscenes epicentre, Nashville.

Sidste hånd på albummet blev lagt i maj i år og faldt sammen med den værste oversvømmelse i 500 år. Mens Nashvilles borgere sejlede rundt mellem hustagene i gummibåde, var Lilyphone strandet i studiet, hvor nummeret ’Lovers Bite’ blev mixet ekstra grundigt. 

 

Gruppens tilknytning til den store musikby har givet pladens 10 numre et helt særligt præg og er genremæssigt svære at placere i blot en enkelt bås. Selv betegner Lilyphone musikken som pop/americana.

 

På trods af at Lilyphones historie er forholdsvis kort, har de oplevelser, som mange andre musikere kun får glimt af i drømmeland. De har jammet med Neil Youngs guitarist Grant Boatwright, skrevet sange med Gordy Sampson, som bl.a. har skrevet sange til Carrie Underwood og Keith Urban og indspillet med produceren Rogers Masson (The Black Crowes, Emmylou Harris).De sidste fire år har Lilyphone spillet over 70 koncerter i USA, og har fået kontakt til nogle af den nyere amerikanske musikscenes største ikoner – Keith Urban, Peter Collins (Cardigans, Bon Jovi og Alice Cooper) og sangskriver Michael Garvin (Jennifer Lopez, George Benson). Lilyphone består af Henrik Steen – bas & vokal, Jakob Haugbølle Thomhav – : guitar & vokal, Thomas Steen Hansen – trommer & vokal og Marie Keis Uhre – guitar & lead-vokal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php