Medborgerkonference om Svendborgs Udvikling

20. oktober 2011

Spil ud og spil med på Medborgerkonference om Svendborgs Udvikling den 29. Oktober.

Kom og vær med, når medborgere sammen med Svendborg Kommune sætter fokus på lokalområdernes kvaliteter og Svendborgs udvikling den 29. Oktober 2011 på Den frie Lærerskole i Ollerup.

Lørdag den 29. oktober kl. 12.30 til 16.30  står i medborgerskabets tegn. Vi inviterer alle interesserede til at møde op på den Den frie Lærerskole i Ollerup, deltage i debatten og høre om de mange aktiviteter i foreninger og borgergrupper rundt om i kommunens lokalområder.

I konferencens ‘messehal’ på Den frie Lærerskole viser borgergrupper og foreninger spændende lokale initiativer. Her vil man både kunne se konkrete borgerprojekter fra kommunens lokalområder og høre mere om foreningslivet på tværs i kommunen. 19 udstillere har på nuværende tidspunkt reserveret en stand på lokalområde-messen (se boks).  

I Musiksalen vil der mellem kl. 13 og 15 være debat. Lokalområdebeboere præsenterer input til den kommende landdistriktspolitik for Svendborg Kommune. Det tager afsæt i forarbejdet fra to workshops i sensommeren 2011 med deltagere udpeget af Nærdemokratiudvalgets kontaktpersoner, LAG Svendborgs visionsgrupper for lokalsamfund og skolebestyrelserne.  Byrådet med borgmester Curt Sørensen i spidsen vil spille ud med forslag til indsatsområder i den kommende planstrategi for Svendborg Kommune. Ordstyrer Frede Jacobsen varmer undervejs op til fælles debat om, hvad der skal til for at realisere Svendborg Kommunes vision om Sydfynsk Udvikling.

Børnene – og også unge og voksne – kan være med til konkurrencer, kulturkortspil eller samle hele kommunen i et kæmpepuslespil. Studerende fra Den frie Lærerskole står blandt andet for web-transmission under debatten og café med mad og drikke. Hele arrangementet afsluttes på kreativ vis, når det lokale jazzorkester Strofn med sangerinden Maria Gottschalk fra kl. 15.45 spiller op med fortolkninger af den fynske sangskat.    

Kontaktperson: Helle Juul Kristensen, planlægger i Svendborg Kommune, Kultur, Erhverv og Udvikling, tlf. 6223 3059

Se mere Om Borgerprocessen i forbindelse med Strategi Svendborg 11 på http://svendborglokalomraader.wordpress.com/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php