Nordisk jazzaften på Spil Dansk Dagen

25. oktober 2011


Lars Jansson Trio lægger vejen forbi Giant Steps torsdag d. 27. oktober kl. 20

www.giantsteps.dk

Skandinaviens store jazzpianist Lars Jansson gæster Giant Steps

 

Selvom Spil Dansk Dagen torsdag d. 27. oktober hærger det ganske land, har Giant Steps vovet sig over sundet og hentet en af Skandinaviens store fremtrædende pianister igennem de sidste 20 år til Svendborg, nemlig svenske Lars Jansson.  Og der er faktisk en mening med galskaben, for han er næsten mere dansk end svensk og har for længst skrevet sig ind i den hjemlige jazzhistorie med masser af koncerter og som ansat professor ved konservatoriet i Århus.

 

Jansson har tidligere været på besøg, men for snart længe siden, og det er derfor et privilegium igen at kunne byde mesteren indenfor til en intim aften i det sydfynske. Lars Janssons klaverspil er båret af en inderlighed og en naturlighed, som kun få musikere behersker så fuldkomment. Der er altid et stærkt element af lyrisk melankoli og den berømmede smukke nordiske tone i mange af de fortrinlige kompositioner, som også kan høres ved denne koncert, hvor hovedpersonen desuden udforsker klassiske standards. To ypperlige akkompagnatører bassisten Thomas Fonnesbæk og trommeslageren Poul Svanberg fra henholdsvis Danmark og Sverige fuldender billedet, så ingen kan være i tvivl. Her er triojazz af internationalt format.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php