Uforeneligt enige!?

7. november 2007

I forbindelse med folketingsvalget 13.11.2007 har jeg indbudt en række politikere opstillet her på Fyn, til at skrive på bloggen.
Dette indlæg er modtaget af Anne Baastrup SF’s ordfører for sundhed, retspolitik og arbejdsmiljø.
Christian Dan Jensen
mitsvendborg@gmail.com

Anne Baastrup 07.11.2007Det er sjovt som en bred skare af politikere pludselig synes at være enige i erklæret SF-politik her i valgkampen…

SF har længe gået ind for reduceret moms på frugt og grønt – vi havde endda et forslag til, hvordan den konkret kan indføres med forsvarlig financiering klar, inden valget blev udskrevet. Det viser sig så, at befolkningen også går ind for sundere fødevarepriser…og vupti, så vil de partier, som ellers kategorisk har været imod forslaget pludselig gerne være med på en portion valgflæsk med billige sunde grøntsager til. Det er jo positivt, at vi endelig har en chance for at komme igennem med vores politik, men jeg jubler ikke endnu. Regeringen har gang på gang vist deres evne til at udhule ellers gode og sundhedsfremmende tiltag. Her kan jeg som eksempel nævne, hvordan børn bliver anbefalet et lavere sodavandsforbrug, samtidig med at sodavandsafgifterne sænkes betragteligt.
I formiddags var jeg til debatmøde på Mulernes legatskole. Og her var jeg lige ved at tro, at jeg kunne blive enig med både Venstre, Konservative og Dansk folkeparti. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne ører, da jeg hørte hvor villige de alle var til at satse på vedvarende energi. Jeg har ikke hørt lignende tidligere. En valgkamp kan virkelig få det grønne frem i hvem som helst – jeg håber bare at den nye grønne kurs ikke ender lige så bræt som folketingsvalget gør.

På diverse plakater og annoncer rundt omkring har man kunne se, at Dansk folkeparti vil kæmpe for ytringsfrihed, demokrati, tolerence og andre værdier, som SF kun kan erklære sig enige i. Kristian Thulesen Dahl og jeg fik os da også en snak om ytringsfrihed til debatten i dag. Desværre kunne han bare ikke svare mig på, hvordan det kan være foreneligt med idealet om ytringsfrihed, at Morten Messerschmidt i 2005 skriftligt påbød videnskabsministeren “at træffe passende foranstaltninger” overfor en professor, som var kommet med udtalelser, Morten Messerschmidt ikke brød sig om. Efter min bedste overbevisning må det da være en krænkelse af ytringsfriheden.

Jeg har netop haft en rigtig hyggelig tur på gaden med Villy Søvndal i Odense, hvor vi har været ude og snakke med vælgere – både de enige og de uenige.

Senere skal jeg til åbent møde hos LO i Socialarbejdernes hus. Det glæder mig, at vi skal snakke om socialpolitik, fattigdom i Danmark og den stigende ulighed, det er nogle helt centrale problemstillinger i det danske samfund for tiden. Det bliver spændende at se om der også her vil være kamp om at føre SF-politik.

Anne Baastrup
SF’s ordfører for sundhed, retspolitik og arbejdsmiljø
http://sf.blogs.com/baastrup/.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php