Nu kan vandværkerne indberette vandindvinding digitalt

23. december 2011

Nu kan vandværkerne indberette vandindvinding digitalt

 

Vandværkerne og andre med tilladelse til at indvinde vand i Svendborg Kommune kan fra januar 2012 indberette via kommunens hjemmeside, hvor meget vand de har oppumpet sidste år. Det samme gælder resultaterne af sidste års pejlinger af vandstanden i boringerne.

– Med det nye system taster kommunens cirka 50 indvindere alle oplysningerne direkte ind i kommunens database. Vandindvinderne får adgang via et brugernavn og en kode, og de kan se indberetningerne for de seneste år. Desuden er det nu muligt at rette i indberetningen, hvis man efterfølgende opdager, at man har tastet forkert, fortæller geolog Jakob Nørby, Miljø og Teknik i Svendborg Kommune.

Indtil nu har indberetningen kørt på den måde, at Svendborg Kommune hvert år i december måned sendte indberetningsskemaer ud med posten til alle indvinderne. Indvinderne skulle derefter udfylde skemaerne og sende dem tilbage til kommunen inden den 1. februar. Derefter skulle oplysningerne så tastes ind i en database af kommunens folk.

Den nye ordning er en af de tre seneste digitale løsninger, som Miljø og Teknik stiller til rådighed for borgere og erhversliv i kommunen. Vognmændene i kommunen har således fået mulighed for at få en sms, når de har fået godkendelse til at flytte jord, mens ejendomsmæglere kan finde endnu flere oplysninger om olietanke i BBR – oplysninger, som de skal bruge i handel med ejendomme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php