Sikker Svendborgsejr til Rabbits

6. januar 2012

Sikker Svendborgsejr

 

1. kamp efter en julepause er altid en prøvelse. Fungerer alt, er alle mand klar og hvordan glider spillet?

 

AF JESPER JØRGENSEN

 

Rabbits viste i glimt, at de er på rette vej, det blev til en sikker sejr over nr. 4 i ligaen, Sisu, 94-66, efter at kaninerne havde været bagud ved pausen med 1, 39-40.

Svendborg kommer bedst fra start og kommer hurtigt foran med 6-2 og igen med stærkt forsvar 15-6 midt i perioden. Sisu er ikke heldige med deres angrebsspil og har meget svært ved at komme til kvalificerede afslutninger i starten af kampen. Efter 5 minutter af 1. periode fører Svendborg 17-8 men så falder kaninernes tempo og Sisu spiller bedre og bedre og rammer på deres mellemdistanceskud og under kurven er Rutherford og Harrison dominerende. Rasmus Christensen slutter perioden flot af for Svendborgs vedkomne med to gode drives på kurven. Kaninerne vinder 1. periode med 21-17.

 

Svendborg kommer også bedst ud til 2. periode og bringer sig hurtigt foran med 6, 29-23. Sisu rammer med tre trepointsskud fra distancen og bringer sig tilbage ind i kampen og er pludselig, efter 5 minutter, foran med 1, 32-31. Claus Magaard rammer på sin første trepointsscoring og Mikael Nielsen spiller fremragende for Sisu med 7 points i perioden og flere gode afleveringer til sine holdkammerater. Sisu fører med 4 med kun 3 skeunder

tilbage af perioden og 1. halvleg da Craig Pedersen tager en time out for at stille et spil op og bolden ender i hjørnet hos Niels Degn der meget hårdt presset sender en treer i kurven. Sisu vinder 2. periode med 5, 18-23 og fører derfor med 1 ved halvtid. Svendborgs spil var ikke af høj klasse i 2. periode og flere i hallen snakkede om, at såfremt der ikke skete noget og spillet ikke blev bedre, så var også pokalfinalen på søndag tabt.

 

Kaninerne fandt dog ret hurtigt ind i vanlig gænge igen. Der kom tempo tilbage i spillet og skuddene fra distancen begyndte at gå i. Især Adama Darboe var varm men også Claus Magaard og Niels Degn fandt frem til deres flotte skud. Nu blev den frie mand fundet og hvis insidespilet ikke lykkedes, blev bolden flot svunget ud og nyt system blev gennemført. Sisu

blev handicappet af en knæskade hos deres ellers gode centerspiller, Jenar Harrison, der måtte forlade banen efter et hændeligt uheld under egen kurv. Det så ikke godt ud og Harrison der i forvejen havde haft lidt knæproblemer, jamrede sig højlydt, forhåbentlig mest af forskrækkelse. Han kom dog ikke på banen igen. Svendborg kværnede løs og spillede meget flot spil i stort set hele 3. periode. Darboe med 11 points og Matt Kingsley med 7 og 4

trepointsscoringer gjorde, at Svendborg sikkert kunne vinde 3. periode med

10, 27-17 og føring inden de sidste 10 minutter på 9 points.

 

Et gevaldigt run, 26-4, i starten af sidste periode afgjorde kampen til Svendborgs fordel. Der blev lagt ud med to treerer fra hhv. Claus Magaard og igen Adama Darboe og det blev fulgt op af en usportslig fejl på Mickey Dennis for at være sidste mand mod Niels Degn i et fast break og det blev Sisu’s træner Zeco så sur over, at han pådrog sig en teknisk fejl. 4 straffekast til Svendborg og bolden i siden gav 5 points i et angreb og så knækkede Sisu for alvor. Niels Degn spillede en fremragende sidste periode med 11 points og alle mand kom på banen for kaninerne og gjorde det godt.

Unge Jonas Schaarup sluttede kampen for Svendborg med at score to points på et godt drive og Sisu’s 5 sidste points scoret inden for det sidste minut. Sejren sneg sig op i nærheden af de 30 og det var der ingen der ved pausen havde forventet men kaninerne holdt hård fokus på opgaven og viste især i 2. halvleg, at spillet er på plads når blot tempoet bliver holdt.

Sisu var med til pausen men der var flere ting der gjorde udslaget for Gentoftedrengene. Naturligvis betød Jenar Harrisons skade meget men det var også som om holdet kørte træt pga. for lidt rotation og bredde.

Svendborg ser ud til, at være klar til pokalfinalen på søndag i Horsens.

 

For kaninerne blev dagens mand Adama Darboe med 20 points og 10 rebounds, Niels Degn scorede 14, Matt Kingsley 13 og 8 rebounds, Ligeledes 13 til Chanan Colman og 8 assists, 8 hver til Claus Magaard og Mikkel Plannthin, der samtidig havde 5 assists, 7 hver til Rasmus Christensen og Durell Vinson der også havde 8 rebounds, 2 points hver til Kristoffer Gertz og

Jonas Schaarup.

 

For Sisu scorede Mikael Nielsen 18, Mike Flowers 13, Donald Rutherford 11, Jenar Harrison 8, 7 til Mickey Dennis, 6 til David Harder og 3 til Mathias Glahn.

 

Med Sisus nederlag overtog Ålborg med en sejr over HIC 4. pladsen i ligaen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php