Holdning, handling, held og håndører

26. januar 2012


Det tidligere tømrerværksted på Frederiksøen lagde i aftes hus til borgermøde om fremtidens havn i Svendborg

(Foto: mitsvendborg.dk)


Stemningen og omgivelserne var meget autentiske, da Svendborg Kommune i aftes indledte det første af i alt seks temamøder om udviklingen af Svendborg Havn og Frederiksøen.

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Svendborg Kommune tog i aftes fat på at fastlægge retningen for Svendborg Havns, og herunder Frederiksøens udvikling og fremtidige anvendelse. I tæt dialog med erhvervsliv, organisationer og borgere har kommunen således nu givet startskuddet til en proces, som henover vinteren/foråret 2012 i form af en række temamøder, skal udmunde i en række bærende principper, som skal ligge til grund for den endelige udarbejdelse af en udviklingsplan for havnen.

 

Det første temamøde blev afholdt i aftes i det tidligere tømrerværksted på Frederiksøen, og for de godt og vel 20 borgere som havde trodset vinterkulden – og håndboldkampen, og var mødt op, kunne bedre og mere passende fysiske rammer for emnet nok være svære at pege på. Lokalerne på Frederiksøen er til samtlige seks møder stillet gratis til rådighed af bygningens ejer: Udsyn A/S, og direktør Kaj Larsen fra Petersen & Sørensen havde sørget for, at centralvarmen i den gamle bygning virkede til dagens møde.

 

Hvad er erhverv, nu og i fremtiden?
Borgmester Curt Sørensen indledte mødet med ordene om, at det er vigtig at gøre sig klart, at når man tilvælger noget, så fravælger man også noget andet.

– Dette er vi nødt til alle at forholde os til. Vi kan ikke det hele, men vi kan diskutere alle de ideer som kommer på bordet, og herudfra træffe de nødvendige til- og fravalg, sagde borgmesteren.

Temaet omhandlede på dette første møde i rækken by-ledelse og selve processen for udviklingsplanen. Til dette havde man inviteret chefkonsulent ved Pluss Leadership A/S Johan Bramsen, til at opstille en række af de faktorer som spiller ind, når tiderne står foran forandring. ’Hvad er erhverv, nu og i fremtiden?’ og ’hvordan og hvor meget kan udviklingen påvirkes?’. Det var blot nogle af de mange spørgsmål som bød sig på temamødet.

– Det handler om de fire H’er: Holdning, Handling, Held, Håndører, sagde Johan Bramsen, – og de skal helst komme i nævnte rækkefølge, hvis vi skal nå målet med visionen, sagde han.

Hovedargumentet i at gøre det attraktivt for investorerne i fremtidens havn i Svendborg er investeringssikkerheden. Man vil vide, hvad der sker på nabogrunden, inden man vælger at skyde penge i Svendborg Havn. – Er der svær industri, med følger af støj og svineri, kan det blive meget svært at sælge grunden ved siden af til andet formål end noget tilsvarende. Og da 75 procent af den danske befolkning på arbejdsmarkedet i dag beskæftiger med service, er dette et meget tydeligt fingerpeg om, i hvilken retning udviklingen går, forklarede Johan Bramsen, og tilføjede, at Svendborg derfor skal have noget særligt at tilbyde investorer og kommende tilflyttere, for at kunne være med i den benhårde konkurrence, som er i dag mellem landets kommuner i at tiltrække arbejdspladser og tilflyttere.

 

Næste borgermøde omkring udviklingsplanen om Svendborg Havn er den 08.februar, hvor der skal diskuteres infrastrukturelle forhold og havneudviklingen i Danmark og nabolande.

5 svar til Holdning, handling, held og håndører

  1. Henrik Fog-Møller
    26. januar 2012 at 23:35

    Byplanlægning for begyndere, del 1. Novicer og ignoranter kan begynde her.
    Det er ikke så svært, specielt hvis man ikke ved noget om det i forvejen. Men som så meget andet her i livet: Jo mere man ved, jo sværere bliver det, -tror jeg nok. Sokrates sagde: Det eneste jeg ved er at jeg ingenting ved. Og det må de, der har valgt at beskæftige sig profesionelt med byplanlægning sande, den ene gang efter den anden, -og de, der er politisk valgt til at have en holdning, efterhånden også acceptere.
    Men altså, -tilbage til lektion 1: Byplanlægning er kunsten at fastlægge hvor alle de mange funktioner, som et samfund har brug for -for at kunne fungere i sammenhæng, skal placeres i geografien. Det er et puslespil, hvor alle brikkerne på landkortet helst skal passe sammen: Der er ‘den tunge industri’, små og store erhverv og produktionsenheder, detailhandlen, offentlig service, sundheds- og uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner, rekreative områder, og -ikke mindst boliger, Og så skal vi kunne komme fra A til B (dvs. infrastrukturen) i dette kæmpemæssige netværk af funktioner.
    Man kunne opstille en lang række betingelser, vilkår og konsekvenser for hver at alle disse funktioner, (og mange flere). Nogle kræver stor sammenhængende plads, andre kan ‘puttes ind imellem’, -nogle indeholder voldsomme påvirkninger for deres omgivelser, andre lægger man næsten ikke mærke til.

    Men som det da også blev fastslået på borgermødet i aftes på Frederiksøen, så er der tale om valg, som nødvendigvis skal tages. Enten vælger vi A, B eller C, eller måske en kombination af disse, eller også lader man være med at vælge, -og så han man også valgt, -nemlig tilfældighedernes frie spil, som er bestemt af nogle øjeblikkelige behov og muligheder, men sandsynligvis ikke bærer megen fremtid i sig.

    Borgermødet trak kun ca. 20 deltagere over til øen. Om det nu var fordi der samtidigt var håndboldkamp, eller fordi der har været så utroligt mange forudgående borgermøder gennem årene om samme emne, er svært at sige..
    Det får vi at se d. 8 februar, hvor anden sektion af denne møderække skal løbe af stablen, forudsat at der ikke andre konkurrerende events i tosseren den aften.

    Al planlægning starter med en vision, en forestilling om hvad vi alle ville være mest lykkelige ved at se udvikle sig. En sådan vision er naturligvis bestemt af det samfund vi kender idag. Hvis vi f.eks. lige står og mangler en masse arbejdspladser, som kan give skattekroner i kassen og betyde en fremdrift for den hellige og indiskutable almindelige vækst, vil visionen være store industriforetagener, der kan tilbyde sådanne. Hvis vi omvendt erkender os som kulturelt og intellektuelt underernærede, vil den overvejende vision være at råde bod på det.
    For ikke alt for mange år siden var der i Svendborg-debatten en enten/eller-konflikt mellem erhverv og kultur. Denne konflikt synes på det senere lykkeligvis at være afdæmpet noget eller i hvert fald på vej til et kompromis. Denne spirende samdrægtighed kunne forhåbentligvis komme til at smitte af på dispositionerne på Frederiksøen, -og der om noget sted i vores kære havn brug for samtænkning af de mange indlysende muligheder, der ligger for vore fødder.

    Den solo-funktion, der lå i skibsværftet og senere i vindmølleindustrien må erkendes at være slut. Det er ikke nogen følelsesmæssigt bestemt vision om andre anvendelser, men en konsekvens af en samfundsbestemt og økonomisk udvikling, som gør det højst usandsynligt, at denne tid vender tilbage. Frederiksøen har ligget der i en årrække og ventet på en mega-investor, der kunne genskabe fordums storhedstid, men ingen har meldt sig. Men i den mellemliggende periode har øen været udlejet til en række større eller mindre erhverv, som viser at der lykkeligvis stadigt er efterspørgsel efter plads til sådanne. Mange af disse virksomheder vil uden tvivl og forhåbentligt være interesseret i at blive. De må have vurderet, at det er bedre for dem med en placering her fremfor i et af industrikvartererne i byens udkant. Godt så langt.
    Så har vi Svendborg Kommunes spirende plan om et ERHVERVET HUS i maskinhallen. Pragtfuld idé. (Det blev på mødet af Jonas Bramsen pointeret, at Rådhuset er den største erhvervsvirksomhed i kommunen, Så det kan vel i så henseende ikke passe bedre). Det betyder også, at en af de bevaringsværdige bygninger på Frederiksøen kan finde en genanvendelse og dermed et bevarings-grundlag. Et ældre eksempel er Ring-Andersen, som er en erhvervsvirksomhed og en kulturarv så det vil noget. (De rykker næppe ud i industrikvarteret).
    Hvad har vi så tilbage ? -ikke så meget. En forsigtig benævnelse i en kommende kommuneplan: ‘Erhvervsformål, Offentlige formål, Kulturinstitutioner og turist- og rekreative formål’ kunne være passende. Så har vi gjort, som vi plejer: Ikke at vælge,-og så må vi se hvad der sker.

    Det afgørende er, at vi åbner for mulighederne, men holder benhårdt fast i at bevare kulturarven, -stedets ånd, -og som det allervigtigste:
    GØR ØEN TILGÆNGELIG.
    Fjern skiltene: Adgang strengt forbudt. Fjern byggemarkedets havehegn og blomsterkummer, -også i weekenden. Giv konsession til en pølsevogn eller en iskiosk, og sæt en bænk op -eller to, som man kan sidde på. Og se hvad der sker. Måske kommer der en enkelt erhvervsmand forbi -og får en tanke. Måske kunne det blive svendborgensernes ø igen.

    mvh. -med al respekt og i dyb ærbødighed.

  2. Hans Nørgaard
    28. januar 2012 at 04:01

    Tiden er vist inde til at lade Svendborgs erhvervsorganisationer bestemme udviklingen.

  3. Anders Møller
    10. februar 2012 at 03:51

    Min vision:
    Kigger man på gamle tegninger af Svendborg kan man se at der engang var vand et godt stykke op ad Drønningemaen. Den nuværende havnefront består af gammelt fyld.
    Måske skør tanke, men jeg tror vi kunne anlægge et par hundrede nye bådepladser uden at genere nogen ved at udgrave det gamle DSB areal foran Føtex til en lystbådehavn. Ved at grave en kanal fra den existerende havn ind til det gamle DSB areal kunne man lave et attraktivt mini Venedig med masser af plads til butikker, både og parkering, samtidig med at industrien på havnen kan fortsætte som før. Anlægsudgifterne ville ikke blive astronomiske, da det hele ville kunne graves ud tørt og det ville delvist kunne betales ved at sælge butiksgrunde langs det nye havneareal.
    infrastrukturen er der allerede, så den behøves der ikke at bruges mange penge på.

    Andre fordele:

    Der er ikke meget industri tilbage i Svendborg. Det vi har skal have lov til at blive og der skal efter min mening ikke lukkes for muligheden for at at ny kan opstå ved at lave industri-havnen om til lystbådehavn.

    En sådan ny havn vil være almennyttig for byens borgere og skabe liv

    Vi har brug for flere bådepladser. Pt er der 4-5 års ventetid på en plads og der er ikke rigtig infrastruktur til at udvide nogle af de andre gamle havne.

    Det ville være attraktivt for turister

    Vi slipper for at ødelægge den gamle runde lystbåde havn og genere dets naboer

    Vandgennemstrømningen i Sundet vil ikke blive berørt

    Under alle omstændigheder ville det være noget af en forskønnelse af en ellers lidt død og ikke for køn del af vores by.

    Det vil fremme Svendborgs omdømme som “sejlernes by” og vil uden tvivl blive en indtægtskilde for byen over tid.

    Jeg er hverken ingeniør eller arkitekt og har ikke nogen økonomisk interesse i dette projekt, bortset fra at jeg gerne vil have en plads til min båd. Jeg synes dog at ideen er god for vores by og vil derfor lufte tanken for at høre om andre også synes det kunne være en god delløsning på vores havneproblemer.

    MVH

    Anders Møller

  4. Henrik Fog-Møller
    10. februar 2012 at 05:13

    Kære Anders Møller
    Det er en smuk tanke, og jeg kan sagtens følge din vieion: Et mini-Venedig med bygningsanlæg langs kajerne. Men disse gennem tiderne indvundne arealer er jo efterhånden blevet værdifukde som ‘landarealer’, som er penge værd, og det vil nok blive svært at finde finansiering, hvor værdien af bådpladser kan overtrumfe værdien af byggegrunde. Men du har ret i mange af dine argumenter, -og vi skal gøre noget særligt ud af vores givne forudsætninger, -og ikke lande i ligegyldighed.
    Noget andet er: Er du sikker på, at vi mangler bådpladser ? I en argumentation mod udvidelsen af ‘¨den runde’ mener jeg at have læst, at der er et rimeligt udbud.
    mvh. Henrik

  5. Anders Møller
    10. februar 2012 at 13:51

    Svendborg kan her og nu bestemt på kort sigt tjene flere penge på at sælge DSB arealet til byggegrunde, men det vil, tror jeg, ikke komme dem almene svendborgenser eller vores turister til gode, hvis der sælges ud. Jeg ved godt at værdien af en bådplads ikke er stor og er svær at måle, men med butikker langs kajerne, liv og øget turisme kan man også skabe værdier og fremgang.
    “er du sikker på at vi mangler flere bådpladser?” – ja, jeg har stået på venteliste i to år, min bror 3 år og der er et stigende antal bådejere der vælger at traile deres båd frem og tilbage, da de har opgivet at finde en havneplads.
    Siden Rantzausminde havn blev udvidet for snart 30 år siden er alle med bådplads blevet afkrævet et depositum på 25000 til 30000kr pr båd til en fremtidig havneudvidelse. Jeg mener det er på tide at disse penge kommer i arbejde.
    Det er med vores kystlinie der enten er fredet eller bebygget, for mig svært at se andre løsninger uden at slå den sidste industri på havnen i stykker.

    MVH Anders

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php