JazzKamikaze i en stille stund inden de fem musikere sætter kursen mod Svendborg torsdag d. 2. Februar
www.giantsteps.dk
Powerjazzens stjerner er tilbage på sporet
Buldrende frem fra exil vender mangasuperheltene fra JazzKamikaze tilbage torsdag d. 2. februar i deres luftskib parat til at tæppebombe Svendborg med højoktane energiudladninger. Bandet, der besøgte Giant Steps for fulde huse første gang i 2006 og siden blev nærmest verdensberømt med koncerter kloden rundt, er for alvor tilbage på jazzstien. Efter et par turbulente år, hvor kvintetten tog en smuttur omkring rockscenen, er det igen de funky-finurlige og fusionsjazzede kompositioner, som dominerer repertoiret. Og de fem fortræffelige instrumentalister kan stadig imponere, og det i en sådan grad at publikum fluks må lette på hatten.
Giant Steps opfordrer de musikglade svendborgensere til at spænde sikkerhedsbæltet og tage med powerjazzens stjerner ud på en hæsblæsende, smuk, overraskende og fandenivoldsk musikalsk rejse, der ender i den syvende himmel …
JazzKamikaze består af Morten Schantz: klaver/vibrafon, Daniel Davidsen: guitar
Marius Neset: sax, Kristor Brødsgaard: bas og Anton Eger: trommer.
Koncerten er et af tilbuddene under Giant Steps’ Vinterjazzfestival , som finder sted på Arne B.
Seneste kommentarer