M/F Ærøsund et stort skridt tættere Øhavets bund

23. marts 2012


Danmarks eneste tilbageværende jernbanefærge M/F Ærøsund, er nu et skridt tættere på at blive sænket på havets bund i Det Sydfynske Øhav.

(Foto: mitsvendborg.dk)

I februar præsenterede det tværkommunale interessentskab Naturturisme I/S planer om at nedsænke den udtjente færge M/F Ærøsund i Øhavet. Målet er at skabe et fristed for både dyr og mennesker.
 

Projektet blev fremlagt for offentligheden velvidende, at der var mange sten på vejen før projektet kan realiseres. En af de store sten var at skaffe finansieringen.

Med en bevilling på 867.000 kr. fra Fiskeri LAG Fyn er den nu væk.

– Det er utrolig glædeligt og flot, at Fiskeri LAG Fyn nu støtter projektet med så stort et beløb. Bevillingen har sikret det videre arbejde. Men udover pengene er det jo også rigtig rart, at de forskellige personer med forskellige faglige ressourcer og interesser også kan se ideen i vores projekt, og påtager sig et ansvar for at være med til at udvikle Sydfyn og Øerne, siger Flemming Madsen, næstformand for Naturturisme I/S.

Formand for Fiskeri Lag Fyn Henrik Lund siger bekræftende:
– Bestyrelsen ser projektet som et fyrtårnsprojekt, som er interessant og meget nytænkende. At lave et projekt som både tilgodeser naturen i Øhavet, men også kan skabe erhvervsudvikling, passer perfekt ind i vores strategi for, hvilke projekter vi giver støtte til, udtaler Henrik Lund.

I tirsdags traf økonomiudvalget i Svendborg Kommune også beslutning om at bevillige 200.000 kr. til projektet. Herved er projekt finansieret med et samlet budget på 1,7 mio. kr.

Naturturisme I/S arbejder nu videre mod at kunne sænke Ærøsund til efteråret. Der er fortsat væsentlige sten på vejen, som kan stoppe projektet. Eksperter går nu i gang med at gennemgå skibet for farlige stoffer. Fuger, maling mv .skal undersøges for indholdet af farlige stoffer. Alt sammen for at sikre, at skibet kan miløoprenses på forsvarlig vis. Dernæst skal kystdirektoratet søges om tilladelse til at Ærøsund ender hendes dage som et kunstigt rev.

– Vi har en begrundet tro på, at vi også får fjernet de sidste sten på vejen. Men vi tager ingen chancer, så vi vil også stoppe projektet og sende pengene retur, hvis der opstår tvivl omkring miljøoprensningen. Men vi tror på projektet, og vi er godt på vej, slutter Flemming Madsen.

 

 

Læs også: En sænket færge som turistmagnet – vision eller utopi?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php