De grønne sider

12. april 2012

 
Henning Rask, Sydfyns Elforsyning, Mette Thillerup, Energitjenesten og Niels Christian Nielsen fra GO2Green vil give læserne gode råd og tip om klima, energi og miljø på De grønne sider i mitsvendborg.dk – MAGASIN

(Foto: mitsvendborg.dk)


Gå grøn – det er sydfynsk fornuft

 

Vækst med omtanke og global ansvarlighed hos virksomheder, institutioner og familier er pejlemærker for klimainitiativet.

 

AF NIELS CHRISTIAN NIELSEN, Projektleder GO2Green

 

GO2Green er et klimainitiativ, der arbejder for at skabe grønne jobs i Svendborg Kommune og en årlig målbar reduktion af energiforbruget og CO2-belastningen, med det formål at gøre Svendborg Kommune uafhængig af fossile brændstoffer.

 

Ved at bruge Energiberegneren på GO2Greens hjemmeside er du i gang med at tage det første skridt mod en mere klima- og energivenlig bolig.

Energirenovering af dit hus øger nemlig ejendomsværdien mere, end hvis du f.eks. skifter køkken eller bad.

GO2Green hjælper dig således på vej mod et lavere energiforbrug og en højere værdi af dit hus.

Foruden at energibesparelser er til gavn for din økonomi, dit indeklima, samfundet og ikke mindst miljøet, så er det også med til at øge antallet af grønne jobs på Sydfyn.

En god start vil altid være at bruge Energiberegneren, som kan hentes på www.husetsweb.dk

Du vil fra forårets komme kunne møde GO2Greens kampagnetrailer ved f.eks. din lokale købmand og andre centrale steder i Svendborg Kommune. Her vil jeg og flere af vore partnere i GO2Green fortælle om de muligheder, der er for at energirenovere boligen, og hvilke muligheder der er for at investere i vedvarende energiløsninger.

www.go2green.dk



GO2Greens kampagnetrailer vil man fra
foråret kunne møde centrale steder i Svendborg Kommune.
(Foto: GO2Green)


Om Sydfyns Elforsyning

 

AF HENNING RASK, Sydfyns Elforsyning

Sydfyns Elforsyning er en del af livet på Sydfyn. I mere end 100 år har vi leveret el til de sydfynske hjem, institutioner og virksomheder, og i dag leverer vi bl.a. også naturgas.

Sydfyns Elforsyning leverer den daglige energi i form af:

·       El

·       Naturgas

·       Internet

·       Mobil- og fastnettelefoni

·       TV

Hos Sydfyns Elforsyning prioriteres forsyningssikkerhed, god service og professionel rådgivning højt. Vi følger dagligt udviklingen på det internationale energimarked, hvor vi bestræber os på at købe el og gas til de bedste priser til gavn for vores kunder.

Energirådgivning i 25 år

Sydfyns Elforsyning har en lang tradition for rådgivning af vores kunder.

Som en del af vores energirådgivning hjælper vi med alle de spørgsmål, der vedrører energiforsyning og energibesparelser. Vi yder bl.a. rådgivning om alt inden for energiforbedringer i boligen – lige fra solceller på taget og efterisolering til udskiftning af vinduer og varmeanlæg, og så giver vi dig samtidig et tilskud til dine energiforbedringer. 

Vil du vide mere så kontakt en af vores energirådgivere. Ring på 62 20 11 20.

 

www.sef.dk


Energitjenesten er med på De grønne sider, fordi…

… uvildig vejledning om energi og klima er vigtigt for os. Vi er sat i verden, for at alle kan få gratis og uvildig hjælp til at udfase/spare på fossile brændsler som olie og gas. Gennem mitsvendborg.dk når vi ud til rigtig mange og forskellige mennesker, som alle kan have gavn og glæde af vores grønne viden.

… Svendborg har masser af potentiale til store energibesparelser og mere vedvarende energi. Jo flere vi står sammen om at udbrede dette budskab, jo flere vil lytte – og forhåbentlig lære.

… klima og energi vedkommer os alle, når vi oplever kraftige skybrud, flere storme, rod i temperaturerne og dyre oversvømmelser. Også selvom vi ikke orker at bekymre os om det. Og hvis ikke klimaspørgsmålet motiverer dig, så gør økonomien det jo ofte – og der ér penge at spare ved at gå sit energiforbrug igennem.

www.energitjenesten.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php