De er ude efter dine penge

3. juni 2012



(Foto: mitsvendborg.dk)

Til gengæld går de så direkte til dine børns idrætsaktiviteter


AF PER VINCENT
pervincentmail@gmail.com

 

Sport er rigtig godt, og det er især rigtig godt for børnene.

Masser af børn på Thurø dyrker en eller anden form for sport, og stort set uanset hvad det er, koster det penge. Der betales selvfølgelig kontingent til klubberne og foreningerne, rigeligt, vil nogen sikkert mene, men det er ikke altid nok til at holde det hele kørende.

 

Det bedste til børnene
Så er det godt, at vi har Thurø Sportens Venner. Det er her, der bliver samlet penge ind og delt ud igen, netop til ungdomsarbejdet i de sportsforeninger på Thurø, der er medlem af Dansk Idræts Forbund.

På trods af kontingentet, er det ikke alle foreninger der har penge nok til at dække udgifterne til redskaber og nye badefaciliteter.

Mange voksne, trænere, bestyrelser og andre frivillige brænder for sagen, de lægger et enormt arbejde i at give børnene de bedste muligheder for at dyrke deres sport, og Thurø Sportens Venner vil meget gerne af med pengene. Men de skal jo samles ind først.

Foreningen laver forskellige arrangementer igennem året, udelukkende med det formål at få dig til at spytte lidt i kassen. En af de tilbagevendende begivenheder er det store Fastelavnsoptog, hvor masser af frivillige turer øen rundt med høj musik og rummelige raslebøsser, der er blevet holdt oktoberfester, bankospil og julemesser.

Ved Fastelavnsoptoget i år, blev der for eksempel samlet 26.000 kroner ind, og pengene får hurtigt ben at gå på.

Thurø Sportens Venner har givet tilskud til en hjertestarter i Thurø Hallen, en vaskemaskine til Thurø Boldklub, udgifter til træningskampe og redskaber og en hel del andet igennem årene.

 

Ny bestyrelse
Thurø Sportens Venner havde generalforsamling i februar, og den nye bestyrelse er:

Formand Charlotte Grib Hesselø, næstformand Tommy Rasmussen, kasserer Jørn Due, sekretær Lizzie Grib og Ove Christiansen, Dorte Jensen og Karl Johan Hansen.

Hvis du har lyst til at støtte dit og andre børns udfoldelser, kan du kontakte sekretæren på 62 20 68 20. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php