20 Forsamlingshuse udkommer nu i papirform

27. juni 2012

Download folderen: Forsamlingshuse i Svendborg

Hvem skal jeg ringe til, hvis jeg vil booke Egense forsamlingshus? Hvad koster det at leje Bjerreby forsamlingshus til mit svendegilde, og er scenen stor nok til vores 14 mands store sambaorkester?

De spørgsmål kan man søge svar på i et helt nyt katalog, med beskrivelser af samtlige forsamlingshuse i kommunen, som udkommer 1. juli.

– Selv om man måske aldrig har brugt et forsamlingshus, så kan man blive inspireret til at holde sin barnedåb dér, når man ser kataloget, forklarer Steen Jørgensen, som er medlem af Forsamlingshusudvalgets Forretningsudvalg, Formand for Gudbjerg Forsamlingshus og har været med til at lave kataloget.

For når der skal være fest, eller andre arrangementer, så har Svendborg Kommune og Forsamlingshusudvalget gjort det lettere at overskue de 20 forsamlingshuse i Svendborg Kommune. Det er første gang forsamlingshusene udgiver et samlet katalog, hvor man kan se de vigtigste detaljer om husene.

Samtidig giver kataloget et overblik over, hvilke spændende og inspirerende arrangementer, som foregår i de lokale forsamlingshuse i løbet af året.

På den måde kan brugerne holde sig opdaterede på, hvad der foregår i nærmiljøet.

– Jeg møder borgere, som bliver helt overraskede over at høre, at der stadig findes levende forsamlingshuse, og at de ikke for længst er lukkede, siger Steen Jørgensen fra Forsamlingshusudvalget. Han er rigtig glad for at vise, at der er gode og aktive forsamlingshuse:

– Med kataloget kan vi profilere os og gøre opmærksom på, at der stadig er levende forsamlingshuse,” siger han.

Forsamlingshusudvalget samarbejder om andet end et katalog. Siden udvalget så dagens lys, har man taget initiativ til flere spændende projekter. Blandt andet har forsamlingshusene haft succes med et såkaldt æbleprojekt, hvor man har samlet æbler ind lokalt og presset dem til most i samarbejde med Gårdmosteriet i Hesselager. Et projekt som fortsætter i år. Æblemosten sælges på Svendborg Havn i forbindelse med det årlige Æbleræs, hvor man kan møde repræsentanter fra Forsamlingshusudvalget.

Udvalget var desuden meget involveret i udviklingen af Baggårdsteatrets forestilling – ‘Forsamlingshuset’, som blev opført i næsten alle forsamlingshusene med stor succes. Forestillingen er også på BaggårdTeatrets program i efteråret 2012

Forsamlingshusenes nye kataloget udkommer den 1. juli og vil ligge på biblioteker og andre offentlige steder. Fremover kommer kataloget på gaden omkring årsskiftet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php