Kulinarisk turist på verdensrejse

11. december 2012


(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Bent Sørensen arbejdede i årtier inden for restauration i fjerne egne som de tidligere
Dansvestindiske Øer, USA og Polynesien, før han slog sig ned på Sydfyn.

 

AF JENS SCHNABEL
jensschnabel@hotmail.com

 

Bent Sørensen ejer og driver i dag Thurøstuen og Havfruen i Svendborg. Han er 58 år og oprindeligt fra Hvidovre, men begyndte at arbejde inden for restauration som tjener ved Krøyers Have i København. Han har altid arbejdet i faget siden.

I begyndelsen af 80’erne rejste han til Sankt Thomas, en af de tidligere Danskvestindiske Øer, først på ferie, men siden flyttede han til øen for at arbejde på et hotel.

– Det var i skolebøgerne, jeg så de hvide strande, palmer og flot vand. Det skulle jeg da opleve. Jeg var måske lidt mere eventyrer end mine venner. Jeg tænkte mere på, hvad vil jeg opleve, end hvilket rækkehus jeg skulle bo i, forklarer han.

 

Oplevelser på Sankt Thomas
Opholdet på Sankt Thomas bød på gode og hårde oplevelser. Han serverede flere gange for Victor Borge, der var bosat på Sankt Croix. Desuden har han serveret for Kong Konstantin af Grækenland og den amerikanske præsident Jimmy Carter.

Den værste oplevelse var i 89, da orkanen Hugo ramte øerne. Det var dengang en af de værste orkaner nogensinde og kostede både menneskeliv og milliarder af dollars i skader.

– Det ramte hårdt. Hotellet blæste væk. Man kan ikke sige andet, end at det var en spændende oplevelse, men absolut ikke en, man har lyst til at opleve igen, erindrer Bent Sørensen.

Trods orkanen husker han gode år efterfølgende. Men i begyndelsen af 90’erne så han stigende kriminalitet og vold. Han hørte om, at folk blev skudt på eller voldtaget.

– Man følte også, at de lokale sorte hadede den hvide mand. Du kunne se det i øjnene på dem. Jeg havde en jeep dengang. Når jeg holdt ved et stoplys, stod der en knægt på 10 år og sagde, ‘white motherfucker’, fortæller Bent Sørensen.

 

USA og Cook Islands
I stedet flyttede Bent Sørensen til USA, hvor han boede på Hawaii, i Washington D.C., Boston, i  Oregon og i Charleston, South Carolina. Uanset hvor han tog hen, lavede han dog altid kulinarisk research først. Oplevelserne undervejs var forskellige. Han følte Washington D.C. manglede charme og historie. I Oregon tiltrak naturen og bjergene, men skuffede kulinarisk.

– Det var ‘steak and potatoes’. Det var det eneste de gad spise, husker han.

Boston var mere spændende, og Charleston i South Carolina havde en interessant ‘southern state’ atmosfære. Her arbejdede han for en fransk familie, der tilbød ham et nyt job, da han følte, Charleston var ved at blive koldt og kedeligt.

Det nye arbejde var på Aitutaki, en ø blandt Cook Islands i Polynesien i Stillehavet mellem New Zealand og Amerika, omtrent så langt fra Danmark, man kan komme. Polynesien var spændende, men begrænset til et år. Han tog så tilbage til USA.

I 2003 vendte han tilbage til Danmark, fordi han ikke havde besøgt sin mor i flere år, og hun var ved at blive gammel. Men han bosatte sig på Fyn, fordi han syntes, det var en hyggelig ø.

Siden har han haft Thurøstuen i snart ti år og Havfruen i Svendborg siden maj i år. Han har ingen planer om at flytte væk igen, og vil kun rejse på ferier.

Ikke desto mindre opfordrer han andre til at tage af sted:

– Hvis nogen har det som mig, så skal de ikke sidde og vente. De skal gøre det! Det er oplevelsen værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php