Kragekær Kunstskole i sving igen

3. januar 2013

Download folder

Læs også: Renæssance-kvinden fra Kragekær Mejeri

 

Her først i januar slår Kragekær Kunstskole på Tåsinge igen dørene op for en ny sæson.

 

Den lille hyggelige kunstskole på Tåsinge har været lukket de sidste måneder, da hovedkraften bag skolen Mai-Britt Schultz har haft orlov for bl.a. at deltage i udstillinger og andre spændende projekter. Men nu melder hun igen klar til at undervise og modtage sine mange dag elever fra hele Fyn og øerne. Weekend holdene har fortrinsvis deltagere fra Fyn,og øerne, men meget ofte også deltagere fra resten landet, ja sågar fra Sverige og Tyskland har der været kursister. 

 

Forårsprogram med muligheder
Kunstskolens forårsprogram indeholder både nye og mere velkendte muligheder for at gå på kunstkursus på Tåsinge, og det hvad enten du er nybegynder eller erfaren maler. Der er dels de velbesøgte daghold, hvor man går fra 10 til 15 en dag hver anden uge, og enten kan dygtiggøre sig i akvarel, akryl eller olie maleri. Desuden tilbyder kunstskolen en masse spændende weekend og tre dages kurser, både med Mai-Britt Schultz som lærer og forskellige gæstelærere bl.a. Naja Abelsen fra Ærø, som underviser i at tegne og male dyr, men også skulptur med Frank Fenriz, modeltegning med Anette Bøtter og papgrafik med Else Haakonsson er på programmet.

 

– Det er jo altid frygteligt spændende om ens virksomhed kan klare at have lukket en sæson, men jeg tror, både jeg og eleverne har fået stor gavn af en pause. De – for at finde ud af, at det er en god ide at afsætte de fem timer hver 14. dag til at få malet. For selvom de fleste har god tid, som efterlønner, pensionist, eller bare har en fridag, så ved de jo godt, det ikke bliver til så meget der hjemme i stuerne, når der også skal være tid til resten af hverdagen, siger Mai-Britt Schultz, og tilføjer:

– Jeg har bl.a. haft tid til at male en sommerserie for Fyns Amts Avis og deltage i udstillinger og få fyldt ny viden på. Det har været herligt at have orlov og tid til andre projekter, men nu glæder jeg mig rigtig meget til at igen at møde nye som gamle elever, fortæller kulturskaberen fra Kragekær Kunstskole.

www.mai-britt-schultz.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php