Juletræ til loftet

 

AF SUSANNE LINNET AAGAARD, professionel ildsjæl og iværksætter

 

Hos os skal juletræet nå loftet. I min erindring har det altid været sådan, også selv om jeg nøgternt set burde tvivle, da stuen i mit barndomshjem havde loft til kip. Men min søde mand har år efter år slæbt store, smukke træer hjem, uanset hvor vi har boet, og hvor højt der har været til loftet. Sådan er det åbenbart at leve sammen med en julefundamentalist, som han kalder mig.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kørekort i julegave?

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Den pædagogiske køreskole i Svendborg har haft succes i løbet af sit første år. Det handler om at finde den måde, den enkelte lærer allerbedst, så der er også plads til dem, der lider af angst, har mistet rutinen eller måske har svært ved at læse eller lære.

 

Som i alle nystartede virksomheder i et marked med et ret simpelt produkt – et kørekort er jo et kørekort – så handler det om at skabe sit eget produkt.

Det er lykkedes og det første år med Den pædagogiske køreskole i Svendborg er gået med fyldte hold, endda med ventelister.
– Det er jeg selvfølgelig utroligt glad for. Jeg er uddannet pædagog, så det ligger lige for at bruge de kompetencer i min køreundervisning, så folk lærer godt og nemt. Jeg har sendt mange videre med et kort i hånden, som de er strålende lykkelige for og det er det allerbedste i mit job. At nogle unge er udfordret med f.eks. angst skal i min optik aldrig være noget, der diskvalificerer. Det er min helt klare ambition. Det kan være ret krævende at tage et kørekort, mange føler stress over alt det, man skal lære og huske – så jeg gør alt for, at det bliver en god oplevelse og bilen bliver et frirum, hvor man kan slappe af samtidig med at man er koncentreret, siger Michael Axelsen.

Holdene har desuden aldrig over 12 elever og foregår altid med tavleundervising, så man ikke skal læse sig igennem al teorien på egen hånd.

Han er selvfølgelig glad for at det første år er gået godt – det var et stort spring at gå fra teamleder i dagtilbud i Svendborg til at være selvstændig med køreskole. Men det har været det hele værd, som han siger.

 

Ny og vigtig kampagne
Trafikken har på det seneste være til debat i landsdækkende medier med bl.a. kampagnen ’Kør ordentligt’. Og det er en udfordring for eleverne. Der er nemlig flere og flere, der ikke kører spor ordentligt, også i Svendborg smalle gader. 

– Nogle folk bliver nærmest provokerede af skolevogn-skiltet. Dytteri og folk, der kører helt op til skolevognen bagfra, så eleverne bliver nervøse for at trille ind i dem, hvis de ikke lige at kan finde koblingspunktet, det er helt almindeligt. Andre maser sig udenom i hasarderede overhalinger eller kører overfor direkte rødt. Man ser lidt af hvert, siger han tørt.

Men de fleste er heldigvis søde og viser hensyn.

En del af uddannelsen handler om holdninger og adfærd i trafikken. Det er væsentligt, fordi  det selvfølgelig er sikrest, men også ulovligt at køre hasarderet.

Der er holdstart igen i januar i køreundervisning i Den pædagogiske køreskole.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Stjæler vi fra hinanden?

(Foto: work2gether.dk)

 

AF RUNE RASMUSSEN

 

Bliver Svendborgs nye kontorfællesskab, Work2gether i Tinghuset, konkurrent til Fremtidsfabrikkerne og andre kontorfællesskaber i byen? Det er ofte det første spørgsmål, jeg får, når jeg møder folk i arbejdsregi.

Men spørgsmålet bygger på en misforståelse, som jeg gerne vil mane til jorden med det samme. For vi er ikke konkurrenter. Tværtimod. Vi er nemlig overbeviste om, at jo flere vi er, som arbejder for at fremme erhvervslivet i Svendborg, jo bedre.   

Vi har en fælles mission. Vi vil skabe udvikling i Svendborg. Vi vil styrke iværksætterne, de selvstændige, de små- og mellemstore virksomheder.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Når god grillmad bare går rent ind

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

De første hundrede sultne mennesker står allerede i kø foran pølsevognen for at få den goe’ traditionelle hotdog med sennep, ketchup, remoulade, agurkesalat og selvfølgelig godt med løg – både de skarpe og de ristede. Mere dansk bliver det ikke.
De tre mænd som står i pølsevognen har travlt, for inden længe kommer der hundrede mere som skal have hotdogs. Og de har alle lige smagt en god hjemmelavet burger. En af den slags hvor bollen knaser, salaten er sprød og crispy, baconen salt og kommer fra gode danske svin, og hvor bøffen i midten af det hele er stegt fuldstændig perfekt så smagsoplevelsen er fuldendt.
Vi er til netværksmøde i Rabbits Erhvervsnetværk i kaninhulen i SG Huset. Her er godt og vel 250 mennesker kommet for at se basketkampen mellem Svendborg Rabbits og Stevnsgade Copenhagen. Inden kampen mødes erhvervsnetværket sædvanligvis i kaninhulen og får lidt at spise og drikke – og denne gang står den på hotdogs og burgere fra Lundby Kiosken på Sundbrovej på Tåsinge – eller vel at mærke fra pølsevognen og det mobile køkken, som indehaver Preben Lund har medbragt til lejligheden.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Tak for i år til hele Thurø


 

Download THURINEREN, dec. 2018

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør – THURINEREN

 

Så nåede vi dertil igen. Årets sidste udgivelse af THURINEREN, hvor vi nu snart går ind i 29.årgang med Thurøs eget lokalmagasin, og hvor det siden sommeren 2011 har været med mitsvendborg.dk som lokalredaktion.
Det har været otte helt fantastiske år, hvor jeg har lært thurinerne godt at kende, og de har bidraget med mange gode historier fra hele øen. Tak for det.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Julepynt skal være grimt!

Hyldegren kræmmerhus fra bogen Hvid Jul af Susanne Magelund. Udsolgt fra forlaget men fås som e-bøger på bl.a. saxo.com.
(Foto: Claudi Thyrrestrup)

 

AF SUSANNE MAGELUND

 

Det mente min første svigerfar. Udtalelsen faldt som en ordre hen over kaffebordet – han var tidligere befalingsmand. Vi havde lige snakket om hvor vidt blinkende, kulørte elpærer på et plastictræ var ok juleaften. Han mente, at det netop var på den måde man kunne se, at det var jul. Når alle de grimme ting blev fundet frem og hængt op – så var det jul! Det skulle IKKE være designede ornamenter eller hjemmelavede kunstværker. For ham skulle det også hurtigt kunne sættes op, når først kassen med julepynt var hentet ned fra loftet. Det var kun nødvendigt med nyt, hvis noget af det gamle gik i stykker eller flaguilanderne var filtret for meget sammen. Erstatninger blev indkøbt hos købmanden sammen med marcipansnitter, margarine og rødkål.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 


Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php