123 search results for "B og land- Sydfyn"

Husrække i Bagergade måtte vige pladsen for gennemfartsvej mellem Centrumpladsen og Dronningemage.
(Foto venligst udlånt af Svendborg Lokalhistoriske Arkiv)

I denne periode gennemføres mange ændringer som både påvirker den førte politik, forvaltningen på Rådhuset og Svendborgs fysiske udseende.

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

I perioden 1960 til 1980 oplevede svendborgenserne at mange bygninger og hele kvarterer blev ryddet i udviklingens tegn. Nedrivningerne og gadegennembrud skete for at gøre plads til det nye. Nye bygninger blev opført og nye pladser blev skabt for at give adgang til mere lys til boligerne, og mere plads til bilismen. Der blev anlagt nye parkeringspladser mange steder i midtbyen i den periode. Byen skulle være mere sund for befolkningen. Samtidig skulle det stigende trafikpres i midtbyen lettes. Man fulgte med udviklingen, rev ned og skabte plads.

Trods bekymringen og dannelsen af en bevaringsforening i 1969 kunne dette ikke stoppe de næste store gadegennembrud, som kom i slutningen af 1970erne. Det ene var forbindelsen fra Centrumpladsen til Dronningemaen, som skærer Bagergade over. Derved blev der fjernet en lang række sammenhængende karakteristiske bygninger i Bagergade. Der var demonstrationer og protester i gaderne for at hindre dette gadegennembrud.

Læs mere

Wandalls Hotel i Gerritsgade var et stort bygningskompleks)
(Foto venligst udlånt af Svendborg Lokalhistoriske Arkiv)

Det vides ikke med sikkerhed hvorfor en række af Sydfyns mest respekterede personer satte sig sammen og dannede bevaringsforeningen By og Land-Sydfyn.

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

Hvad var den konkrete årsag til at en bankdirektør, en apoteker, en stadsingeniør, en journalist, en byplanlægger og flere andre personer fra det sydfynske område gik sammen? Vi ved det ikke.  Bygningsbevaringsforeningerne blev ofte dannet med afsæt i konkrete nedrivningssager. Ofte som følge af politiske ønsker om gadegennembrud.

Læs mere

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

Da Bevaringstanken kommer til Sydfyn – tiden op til 1969

Der skete noget særligt den fredag aften, den 11. april 1969, på Hotel Svendborg

Den aften blev der dannet en forening; Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur på Sydfyn, i daglig tale By og Land-Sydfyn. Den nye forening satte struktur på den folkelige bevaringstanke på Sydfyn. Formålet var, at gamle bygninger på Sydfyn skulle bevares fremfor hovedløst at blive revet ned. At danne en sådan forening var ikke noget nyt i Europa eller Danmark, men det var ikke sket før på Sydfyn.

Blandt museumsfolk og historikere havde man allerede i mange år betragtet gamle bygninger som havende fortælleværdi, udover den økonomiske værdi, bygningen repræsenterede. At gamle bygninger repræsenterede noget alment menneskeligt. Bygningsbevaringstanken er, at de gamle bygninger er med til at give os identitet og samhørighed – de kan understøtte fortællingen om hvem vi er.

Læs mere

(Foto: mitsvendborg.dk)

By og Land- Sydfyn fejrer 50 års jubilæum med teaterstykket Da Svendborg blev moderne

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

Nu må det være nok!
Sådan lød det fra en lille gruppe af overlærere, dyrlæger, pensionerede embedsfolk, gymnasielærere og andet godtfolk dengang i 1969, da de i protest over den byudvikling man havde oplevet fra 1950erne og gennem 1960erne, stiftede foreningen By og Land- Sydfyn.
Foreningens formål skulle være, at fastholde og udbedre områdets bygningskulturelle og landskabelige kvaliteter samt skabe interesse for bevaring af værdifulde bygninger og landskabsmiljøer i kommunen.

I år har By og Land- Sydfyn 50 års jubilæum og det skal naturligvis markeres. Men i stedet for blot at udgive et jubilæumshæfte fik foreningens formand, Rudi Rusfort Kragh, den fremragende idé, at lave en unik musikalsk teaterforestilling om det moderne Svendborgs historie.
– Vi valgte teateret som formidlingsform fordi det fanger publikum på en anden måde end et foredrag gør. På scenen kan kunstnerne fremføre replikker og bevægelser, som ikke behøver at være faktuelle rigtige, men hvor pointen står knivskarpe for publikum. Og hvor latteren er befriende – selvom der under latteren ligger en alvor. Det giver store muligheder for at fortælle en historie på en anden måde – samtidig med at vi som forening kan invitere et publikum i teateret, som foreningen under normale omstændigheder ellers ikke ville have kontakt med.

Læs mere