Har du en time til overs en gang om ugen, samt lyst til at være en del af et socialt fællesskab som frivillig på Thurøhus så er der en rigtig god mulighed her gennem Svendborg Senior Idræt.
AF BIRTHE BERGMANN, Svendborg Senior Idræt
Gåture, stolemotion, dans og spil – hygge, fællesskab og glæde – det er hvad du kan være til at give på senioridrætscenteret på Thurøhus.
Den 27. august var der fest og dans på Thurøhus, da huset modtog certificering som Senioridrætscenter. Senioridrætscentre i Svendborg Kommune er samarbejde mellem personale på plejecentret og frivillige fra Svendborg Senior Idræt om at tilbyde forskellige fysiske og sociale aktiviteter minimum tre gange om ugen.
Og aktiviteterne er i fuld gang på forskellige ugedage med frivillige fra både Thurøhus og Svendborg Senior Idræt.
Aktiviteterne foregår hovedsagelig i dagcenteret og nu ønsker vi også, at de beboere, der ikke kan komme i dagcenteret, skal have samme gavn og glæde af aktiviteter ude på gangene. Derfor mangler vi lidt flere hænder.
Så har du tid og lyst til at give lidt af dit overskud til nogen der ikke kan så meget som dig, vil vi meget gerne have dig med i fællesskabet. Du får det dobbelt tilbage.
Har du lyst til at høre mere, så kontakt Birthe Bergmann på tlf. 24 88 63 31 eller på mail
birthe.bergmann@svendborg.dk
Kommentarer: Ingen kommentarer endnu
Seneste kommentarer