150 search results for "arkitektur"

Centrumpladsen – behov for en klar og tydelig udviklingsplan

29. oktober 2019

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, FMD. BY OG LAND- SYDFYN

 

Når man i dag går over Centrumpladsen og forbi Hotel Svendborg bliver man mødt med trådhegn. En ikke ubetydelig del af Centrumpladsen er frem til foråret 2020 inddraget til byggeplads, for at lave en såkaldt tidssvarende indgang til byens største hotel.

Når indgangspartiet engang er færdigt og trådhegnet er væk, er ikke bare hotellet blevet moderniseret, men Centrumpladsen er for altid ændret. Det er en skam.

Før omdannelse af hotellets indgangsparti var Centrumpladsen et rendyrket byrum af den arkitekturstrømning som kaldes modernismen. Centrumpladsen er anlagt i efterkrigstiden. Før da lå der et boligområde, opført i slutningen af 1800-tallet, som blev saneret bort omkring 1952. Saneringen skabte plads. Ikke bare til et åbnet rum, men også til hotellet, biografen, den gule murstensbygning, hvor Nordea indtil for nylig lå, samt til bygningen hvor Fynske Bank har hjemme.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Biler i midtbyen – hvorfor diskuterer vi det ..?

3. oktober 2019

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, Formand By og Land- Sydfyn

Forandringen kommer nedefra, siges det. Her tænkes på, at drivkræften ligger hos græsrødderne og aktivister. Enkeltpersoner som i flok arbejder og sammen brænder for en sag. Sagen handler om at forandre det bestående til noget bedre. Eller, man ønsker at forebygge, at der kan udvikle sig til noget slemt ikke skal indtræffe.

Eksemplerne på dette står i kø; For eksempel kvindernes kamp for demokratisk stemmeret og ligestilling i samfundet. Kvindekampen var båret frem af få mænd og mange kvinder, som gennem 1800-tallet og 1900-tallet stod frem og krævede kvinders ret – eller påviste uretfærdighederne i det bestående. Et andet eksempel er modstanden med atomkraft. Dette blev båret frem i 1960erne af først fredsbevægelsen og siden også energibevægelsen, som argumenterede for at Danmark skulle være dels ”A-våben frit område” og dels drives af ”sol- og vind”. Et tredje eksempel er elevråd på skolerne. Dette blev båret frem i 1960erne og 1970erne af engagerede elever som ønskede medindflydelse på deres hverdag.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Bygningsfredninger og kulturmiljøerne

28. september 2019

(Foto: Christian Dan Jensen)

 

Fra foreningens start var man aktiv med at finde fredningsemner på Sydfyn.

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

 

Foreningen afholdt i 1970erne faste besigtigelsesture i det sydfynske område om mulige emner. I løbet af de kommende år voksede fredningslisten for Svendborg Kommune fra 11 i 1918 til 140 emner i 2010. En del af stigningen på fredningslisten skyldes at skellet ophører mellem A- og B-fredninger i 1978.

Ved revision bygningsfredningsloven i 1997 blev det endvidere muligt at affrede bygninger. Det sker fx hvis fredningsværdierne er gået tabt og ikke kunne genskabes. Ved fredningsgennemgangen i Svendborg Kommune i 2014 bliver alle fredede bygninger besøgt, og vurderet af eksterne eksperter. Omkring 15 bygninger i Svendborg Kommune blev efterfølgende affredede. Foreningen var enig i denne vurdering og protesterede ikke. Hvis de bygninger, med de ændringer de havde i 2014, fortsat kunne opretholde en fredning, var der sat et bundniveau, som reelt ville udhule fredningssystemet.

En del emner, der ønskes optaget på fredningslisten, kan udfordre forståelsen af hvad der er national kulturarv og umistelige værdier. Men det er en del af systemet, at afprøve og flytte grænserne. En bygningsfredning er en dynamisk proces – hver tid har sin fortolkning af bevarings- og frednings værdi.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Skilte og facader i midtbyen

27. september 2019

 

Et emne, foreningen tog op fra starten, var skilte og facader i midtbyen.

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

 

I efterkrigsperioden var reklameindustrien vokset frem, og alle butikkerne kæmpede om kundernes opmærksomhed. Butikkernes skilte blev stadig større og dækkede ofte store dele af bygningernes facader, så arkitektur og bygningskultur blev tildækket.

”Mange forretningsdrivende reklamerer helt vanvittigt og ødelægger fuldstændig bybilledet. Vi må henstille til dem at afdæmpe deres skiltning, muligvis også forandre facaderne – så vi igen kan få et smukt og harmonisk bymiljø”. Bestyrelsesmedlem og forh. stadsingeniør Erik Schultz i 1970

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Gågader og bilfrit torv

26. september 2019

 

Med den stigende velstand i 1960erne kom der flere biler på vejene og i byerne

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

 

Den øgede bilisme skabte behov for flere, større og mere direkte veje. Helt ind til bymidten. Tinghusgade blev etableret i efterkrigsårene, som en direkte indfaldsvej til Gerritsgade og midtbyen. Gerritsgade og Møllergade blev efterhånden meget befærdet gader med biltrafik. I midtbyen steg antallet af parkerede køretøjer langs kantstene. Pladsen var trang. Kampen for mere tilgængelighed til butikkerne stod mellem to positioner. At rive bygninger ned for at få endnu mere plads til veje ind til butikkerne. Eller etablere p-pladser rundt om midtbyen og dermed reducere antallet af biler i midtbyen. Foreningen valgte at arbejde for den sidste strategi.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Modernismens fremmarch

26. september 2019

Wandalls Hotel i Gerritsgade var et stort bygningskompleks)
(Foto venligst udlånt af Svendborg Lokalhistoriske Arkiv)

 

Det vides ikke med sikkerhed hvorfor en række af Sydfyns mest respekterede personer satte sig sammen og dannede bevaringsforeningen By og Land-Sydfyn.

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

 

Hvad var den konkrete årsag til at en bankdirektør, en apoteker, en stadsingeniør, en journalist, en byplanlægger og flere andre personer fra det sydfynske område gik sammen? Vi ved det ikke.  Bygningsbevaringsforeningerne blev ofte dannet med afsæt i konkrete nedrivningssager. Ofte som følge af politiske ønsker om gadegennembrud.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Da Svendborg Blev Moderne – historien om en by

25. september 2019

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

Da Bevaringstanken kommer til Sydfyn – tiden op til 1969

Der skete noget særligt den fredag aften, den 11. april 1969, på Hotel Svendborg

Den aften blev der dannet en forening; Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur på Sydfyn, i daglig tale By og Land-Sydfyn. Den nye forening satte struktur på den folkelige bevaringstanke på Sydfyn. Formålet var, at gamle bygninger på Sydfyn skulle bevares fremfor hovedløst at blive revet ned. At danne en sådan forening var ikke noget nyt i Europa eller Danmark, men det var ikke sket før på Sydfyn.

Blandt museumsfolk og historikere havde man allerede i mange år betragtet gamle bygninger som havende fortælleværdi, udover den økonomiske værdi, bygningen repræsenterede. At gamle bygninger repræsenterede noget alment menneskeligt. Bygningsbevaringstanken er, at de gamle bygninger er med til at give os identitet og samhørighed – de kan understøtte fortællingen om hvem vi er.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg State of Mind

19. september 2019

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF ERIK H.A. JAKOBSEN

 

 

Efter 28 år i Svendborg må jeg erkende, at jeg nok bliver hængende, selvom det i starten var svært for os at have forladt København.

Vi flyttede til byen grundet mit arbejde, men også fordi vi foretrak at vores børn skulle vokse op med lettere adgang til ”rigtig” natur end i storbyen. Det har vi så sandelig også fået, og det er en særlig attraktion ved Svendborg: den smukke natur og det fynske øhav.

Nært beslægtet hermed er hele den maritime historie og aktuelle nutid. At sejlads i mange former præger byen og har gjort det i generationer er reelt en triviel konstatering. Men tingene hænger sammen, og den velstand, der i mange år udsprang af maritime aktiviteter, har også sat sit præg på byens udseende, med både velhaverarkitektur og spor efter handelskvarterer og forbindelser med oversøiske destinationer. Dette kan man til en vis grad også finde i andre fynske kystbyer, men det er udpræget i Svendborg, og har sikkert medvirket til at trække mange musikere, tegnere, malere og forfattere til byen, formodentlig mere end så mange andre steder.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Holistisk tankegang, rummelighed og passion, skabt gennem lokalt samarbejde

14. maj 2019

 

AF THOMAS JUNKER WIBERG, Work2gether i Tinghuset

 

Der er ingen tvivl, om at Svendborg tiltrækker mange nye borgere, naturligvis støttet af dyre boligpriser i storbyerne, så hvis det fortsætter, er alt jo godt.

Men Sydfyn tilvælges ikke kun pga. vores skønne natur, stærke foreningsliv og boligpriser. Der skal være jobs, og et sted hvor man kan drive virksomhed, og der skal vi blive dygtigere for at tiltrække familier og virksomheder. Naturligvis har de sidste 10 års teknologisk udvikling, hjulpet, os til at arbejde der hvor vi ønsker at bo, men det er ikke nok!

I erhvervslivet er vi nødt til at ændre vores mindset for at kunne tiltrække og bibeholde den nye bølge af beboere og virksomheder, for ellers er de fløjet når boligpriserne igen udlignes. De nye tilflyttere er kræsne! De vægter Sydfyn og Svendborg på mange planer, inden de vælger os til eller fra. De tænker mere bæredygtigt, mere holistisk. Vi skal skabe en fleksibel og moderne virksomhedskultur med adgang til lokalt netværk af en høj kvalitet, for at sikre os andelen af de nye tilflyttere samt, fortsat bibeholde de nuværende gode lokale hoveder, der skal være med til at skabe en stærk og lokal virksomhedskultur version 2,0

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fra asparges og kartofler til spirende kulturkaj

10. maj 2019

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Engang var det bare en sandbanke ud for kysten ved skibsholmen for enden af Brogade, som blev oversvømmet ved højvande, og derfor ikke rigtig kunne bruges til noget som helst.
Dengang kaldte de den Koholmen.

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Nogen kalder Frederiksø for byens pulserende lunger og måske der er noget om snakken. I hvert fald viser en ny undersøgelse, som 1000 svendborgensere har deltaget i, at 9 ud af 10 ser meget positivt på øens nye udvikling. For selvom Frederiksø er synonymt med værftshistorie, så foregår der en mangfoldighed af kulturelle aktiviteter på Kulturkajen, som ikke umiddelbart har nogen maritim forankring. Og så alligevel.

 

22 kulturaktører
Historien om Frederiksø er næsten et H.C. Andersen eventyr. Engang var øen blot en sandbanke som langsomt voksede op af skibsballast, og blev grobund for asparges og kartofter. Senere byggede man skibe som besejlede verdenshavene, og nu er kulturen så rykket ind og lever i et snævert parforhold med øens skibsbyggere.
Der er i dag tre muligheder når man besøger Frederiksø:

Går man til venstre ind i den gamle administrationsbygning, så finder man kommunens Kultur- og Erhvervs forvaltning, samt en håndfuld virksomheder, der har lejet sig ind i bygningens kontorer. Går man ligeud gennem porten er det fordi man har et ærinde i den del af øen som er forbeholdt industri, og går man til højre får man en på opleveren. Vi går til højre.
Kulturkajen, som den er døbt, er blevet base for ikke mindre end 22 kulturaktører, som har indrettet sig i værftet gamle bygninger og på kajen. Det er et eksperiment som byrådet har lagt ud i en forsøgsperiode på fem år, for at se, om der er grobund for fortsat at arbejde i retning af, om industri og kultur kan fungere sammen side om side. Forsøgsperioden udløber i 2020, men noget tyder på, at der er politisk vilje til at fortsætte den positive udviklingsretning.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php