31 search results for "arkitekturprisen"

Sammen udvikler vi Svendborg del 3 – Arkitekturprisen

22. maj 2018

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

15 dage til konference om udviklingen af Svendborg By og havn; afholdes den 6. juni kl. 18.00 til 20.00 i Maritimt Center. Gratis adgang.

Eksempel 3; Et samarbejde mellem kommunen og en række organisationer: Arkitekturprisen

 

Hvert år uddeler Svendborg kommune Arkitekturprisen på Arkitekturens Dag. Formålet med Arkitekturprisen er, at anerkende en eller flere bygningsejers særlige indsats, som gør kommunen til et smukkere sted at bo.

Med prisen følger ud over æren en plakette, der kan mures ind i den præmierede bygning eller det præmierede anlæg.

Priskomiteen består af repræsentant fra By og Land-Sydfyn, Shopping Svendborg samt to uvildige arkitekter der er udpeget af Danske Arkitekters Landsforbund. Formand for priskomiteen er Flemming Madsen (S).

 

Svendborg by og havn er sammensat af nye og historiske bygninger, som blander sig med hinanden og giver plads til fortællingen om den dynamik der er og har været i byen og på havnen.

Forandringen er ofte sket i et samspil mellem myndighed og offentlighed, i form af foreninger og borgerne. Når dette samspil virker sker der noget konstruktivt som skaber forandring og fornyelse, med respekt for den historie som er grundlaget for byen og havnen. Kulturarven er ofte forudsætningen for udviklingen.


Download program for konferencen


Konferencen afholdes i samarbejde mellem Svendborg Kommune
og By og Land-Sydfyn.

Konferencen er støttet af Fonden for Fynske Bank.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Arkitekturprisen fremmer det frivillige initatiativ

15. november 2016

Svendborg Kommunes Arkitekturpris ser ud til at blive bevaret
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Læserindlæg af:
AF RUDI RUSFORT KRAGH, formand og på vegne af bestyrelsen i By og Land- Sydfyn

 

Det er med stor glæde at vi i By og Land- Sydfyn erfarer, at politikerne i Svendborg Byråd foreslår at friholde Arkitekturprisen for besparelser, som der ellers var lagt op til, i tidligere udgave af Sparekataloget.

Denne handling kræver både stort mod og vilje til beslutningskraft, i en tid hvor mange andre må holde for. Det vidner om, at politikerne er sig bevidst om den store værdi Arkitekturprisen bidrager til, som led i arbejdet for forskønnelsen af det offentlige rum i kommunen, og at værdien af Arkitekturprisen overstiger langt de 40.000 kr. ordningen koster kommunen.

Arkitekturprisen er født af By og Land- Sydfyn i starten 1970’erne og overtaget af kommunen i 1980. I dag har mere end 250 bygninger og byrum gennem de sidste 45 år modtaget Arkitekturprisen og hædret for god arkitektur.

Det er værd at lægge mærke til, at Arkitekturprisen har brilleret med et totalt fravær af kritiske indlæg i medierne fra byens borgere. Derimod har borgere og virksomheder med ære og stolthed taget i mod den hæder som Svendborg Kommune er aktiv part i.
Endvidere er Arkitekturprisen medvirkende til at de lokale medier mindst en gang om året skriver positive historier om Svendborg Kommune. Ikke kun om kommunen som geografisk areal, men også om Svendborg Kommune som aktør.

Med politikernes ønske om at fastholde Arkitekturprisen som et aktiv, er det samtidig et kraftigt signal til hele frivillighedsområdet – at kommunen påskønner det frivillige og faglige arbejde.

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Arkitekturprisen uddeles – måske for sidste gang

3. oktober 2016

Mandag den 3.oktober uddeles Svendborg Kommunes Arkitekturpris måske for sidste gang.
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Læserindlæg af: AF RUDI RUSFORT KRAGH, Formand for By og Land-Sydfyn

 

Det er i dag en både glædens og sorgens dag. Glædens dag fordi viceborgmester og formand for Svendborg Kommunes Arkitekturkomite, Henrik Nielsen, i dag vil overrække Svendborg Kommunes Arkitekturpris. Prisen tildeles tre modtagere. Og sorgens dag, fordi, hvis det går som det er lagt op til, er det sidste gang Arkitekturprisen uddeles, da ordningen indgår i kommunens sparekatalog.

Festtalen vil sandsynligvis ikke nævne sparekataloget med et ord – eller antyde at det muligvis er sidste gang denne pris uddeles. I stedet vil man – og med stor ret – fremhæve hver af de tre prismodtagere for deres selvstændige kreativitet, deres respekt for materialer og formgivningen som spiller fint sammen med omgivelserne. Noget i den stil vil det sikkert lyde. Man vil takke prismodtagerne, arkitekterne og håndværkerne for det færdige resultat, som er til glæde for nærmiljøet og Sydfyn. Og modtagerne af Arkitekturpriserne vil – med rette – være stolte og glade.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Seks projekter er nomineret til Arkitekturprisen i Svendborg Kommune

4. juli 2016

Den Blå Dok er én af de seks nominerede til Svendborg Kommunes Arkitekturpris 2016
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Arkitekturrådet har udvalgt seks projekter, der er nomineret til den prestigefyldte arkitekturpris. Projekterne er lagt på kommunens hjemmeside til afstemning og alle, der har lyst, kan derfor være med til at bestemme, hvilket projekt, der skal præmieres. Man håber, at rigtig mange vil deltage i afstemningen, og dermed at få indflydelse på arkitekturen i Svendborg Kommune.

Det er kommunens ønske, at uddeling af Arkitekturprisen kan være med til at sætte fokus på arkitektonisk kvalitet eller skærpe opmærksomheden for de valg, der træffes i forbindelse med byggerier stort som småt.

Arkitekturprisen uddeles til særligt vellykkede nye bygninger, herunder til- og ombygninger eller anlæg. Indstillinger kan både være nye enfamiliehuse og mindre bygninger i tilknytning hertil, nye erhvervsbygninger eller restaurerings- eller istandsættelses projekter.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Seks projekter er nomineret til Arkitekturprisen i Svendborg Kommune

7. juli 2015

Springvandet på Torvet i Svendborg er nomineret til Svendborg Kommunes arkitekturpris.
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Arkitekturrådet har udvalgt seks projekter, der er nomineret til den prestigefyldte arkitekturpris. Projekterne er lagt på kommunens hjemmeside til afstemning og alle, der har lyst, kan derfor være med til at bestemme, hvilket projekt, der skal præmieres. 

– Vi håber, at rigtig mange vil deltage og dermed være med til at få indflydelse på arkitekturen i Svendborg Kommune, lyder det fra Jette Voss som er bygningskonstruktør ved Svendborg Kommune.

Arkitektur bestemmes ofte af de få, men opleves af de mange i det offentlige rum. Afholdelsen af Arkitekturens Dag og uddeling af Arkitekturprisen kan være med til at sætte fokus på arkitektonisk kvalitet eller skærpe opmærksomheden for de valg, der træffes i forbindelse med byggerier stort som småt.

Arkitekturprisen uddeles til særligt vellykkede nye bygninger, herunder til- og ombygninger eller anlæg. Indstillinger kan både være nye enfamiliehuse og mindre bygninger i tilknytning hertil, nye erhvervsbygninger eller restaurerings- eller istandsættelses projekter.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Otte projekter kæmper om arkitekturprisen i Svendborg Kommune

15. september 2012

Svendborg Kommune har netop sat navn på de projekter, som er nomineret til kommunens arkitekturpris. Det betyder, at alle interesserede nu kan give deres besyv med og være med til at finde den eller de nye bygninger, til- og ombygninger og anlæg, som de synes skal have prisen.

 

– Vi har fået rigtig mange fine indstillinger til prisen, men nu har vi så endelig fået sat navn på de otte projekter, som vinderen skal findes i blandt, fortæller arkitekt Anton Holm Madsen fra Miljø og Teknik, Svendborg Kommune.

 

Til de nominerede hører

                krematoriet på Svendborg Assistens Kirkegård,

                Kirkeby Kirke,

                Hospice Sydfyn,

                Kystvejen 6 på Tåsinge (privat bolig)

                Sydbank i Brogade

                VW i Tved

                Kogtvedlund

                Troense Strandvej 72 (privat bolig)

 

– Projekterne er lagt ud til afstemning på kommunens hjemmeside fra i dag af. Sidste dag for at give sin stemme er den 23. september, hvorefter juryen vælger vinderen blandt den halvdel, der har fået flest stemmer, fortsætter Anton Holm Madsen.

 

– Vi håber selvfølgelig, at mange benytter sig af lejligheden, for vi vil rigtig gerne vise vores borgere de fine arkitektoniske værdier, som vi har her i kommunen, slutter Anton Holm Madsen.

 

Afstemningen via kommunens hjemmeside løber fra den 13. september til og med den 23. september. Vinderen bliver offentliggjort på Arkitekturens Dag den 1. oktober, hvor også pressen er inviteret til at deltage. Præmien består af en plakette til indmuring.

Stem på de nominerede på www.svendborg.dk


Læs mere om arkitekturprisen på kommunens hjemmeside:

www.svendborg.dk/arkitektur



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Tre bygninger i Svendborg modtog Arkitekturprisen 2011

1. oktober 2011


Bygherrer og arkitekter modtog fredag Svendborg Kommunes Arkitekturpris 2011 

(Foto: mitsvendborg.dk)


Der blev uddelt både ros og ris da Svendborg Kommunes Arkitekturpris blev overrakt i går.

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

10 forslag havde Svendborg Kommune i år fået ind til nominering til Svendborg Kommunes Arkitekturpris 2011. Heraf blev fem nomineret, og fredag blev sløret så løftet for hvilke af disse som skulle modtage prisen i år. Det skete ved en lille højtidelighed i byrådssalen, hvor såvel arkitekter som bygherrer og ejere var samlet for at modtage prisen, som i år gik til tre bygninger.

Formand for Miljø og Teknik Flemming Madsen uddelte priserne, og uddelte både ros og ris til alle tre prismodtagere. Renoveringen af Tåsinge Forsamlingshus var én af de tre prismodtagere og projektet fik en del rosende ord med på vejen. Ikke mindst til billedkunstner Sonja Brandes, som har stået for den indvendige udsmykning af forsamlingshuset. 

– Det er første gang ved uddeler et diplom i forbindelse med arkitekturprisen, og den går velfortjent til Sonja Brandes for hendes papirklip, som smukt dekorerer endevæggen bag glas i forsamlingshuset, sagde Flemming Madsen, som dog også gav lidt ris mellem roserne – Med så gennemført en renovering havde det været fuldendt om arkitekterne havde brugt lidt mere tid også på salens akustiske forhold, sagde udvalgsformanden. Arkitekt Anders Hulgård fra C&W Arkitekter, som var arkitekter på den store renovering af forsamlingshuset, kunne dog informere om, at det arbejdes der videre med.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

To spændende bygninger fik arkitekturprisen

3. oktober 2010


Ombygningen af Borgerforenimngen (t.v.), samt et enfamiliehus på græskæmnervej 6 fik i fredags Svendborg Kommunes Arkitekturpris 2010.

Der var plaketter, blomster og flotte ord til indehaverne samt arkitekterne bag de to bygninger, der i fredags den 1.oktober modtog Svendborg Kommunes Arkitekturpris 2010  

Modtagerne af arkitekturprisen er et enfamiliehus på Græskæmnervej 6 og Borgerforeningen i Svendborg.

Praksis Arkitekterne og PK3 landskabsarkitekter står bag nybygningen og renovering af Borgerforeningen.  

– Det idemæssige grundlag er en suveræn fortolkning af Ramsherreds byområde og landskab. Den grønne skråning transformeres til en bastion af beton og videre til en husbase, hvorfra foyeren med en kurvet form kobler sig naturligt til den eksisterende bymasse, sagde Flemming Madsen formand for Miljø og Teknik i Svendborg under overrækkelsen.  

Arkitektfirmaet Dahlgaards Tegnestue Svendborg er arkitekterne bag opførslen af et enfamiliehus på Græskæmnervej.  

Her pegede dommerkomiteen især på, at rummelige proportioner og materialevalg er fint afstemt. Den skulpturelle bearbejdning af den varierende sydfacade giver spændende hjørner og detaljer. Bygningen er en lille perle og et forbilledligt eksempel, som vil kunne inspirere andre bygherrer, der drømmer om eget hus.  

– Svendborg Kommunes Arkitekturpris uddeles for at sætte fokus på den gode arkitektur og de fine fysiske omgivelser i kommunen. De nominerede, præmierede og roste værker fremstår som gode eksempler for fremtidig byggeaktivitet og som et udtryk for tidens arkitektur og tendenser, fortæller Flemming Madsen.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Nomineringer til Arkitekturprisen 2010

19. juni 2010



 
”Bølgen” blev tildelt Svendborg Kommunes arkitekturpris i 2009
(Foto: Erik Krahn)


Læs også: Arkitekturprisen blev ikke sparet bort!

Arkitekturpris 2010
Har du forslag til præmiering af god arkitektur. ?

Svendborg Kommune uddeler årligt en eller flere priser i forbindelse med uddeling af arkitekturprisen i Svendborg.

Nomineringen foretages af Svendborg Kommune og er et udtryk for anerkendelse af
indsatsen for at gøre kommunen til et smukkere sted at bo.Ved udvælgelsen vil der blive lagt særligt vægt på, at ejendommen opfylder et eller flere affølgende kriterier:
a. gode og smukke bygninger
b. smukt udført og veltilpassede om – og tilbygninger af eksisterende bygninger og
c. andre anlæg, som anses for at bidrage til kommunens forskønnelse.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Arkitekturprisen blev ikke sparet bort!

13. april 2010


Svendborg Kommune har stadig en arkitekturpris. Udvalget for Teknik- og Miljø besluttede  i går at bevare præmieringsordningen.
Af:
CHRISTIAN DAN JENSEN
mitsvendborg@gmail.com

Udvalget for Teknik- og Miljø besluttede på udvalgsmødet i går, at bevare Svendborg Kommunes Arkitekturpris. Præmieringsprisen, som den hed indtil 2007, var lagt ud som en del af de rammebesparelser som Svendborg Kommune skal spare i 2010- 2013, og hvor udvalget skal finde i alt 4,096 mio. kroner. Men udvalgsmedlemmerne valgte altså at bevare Arkitekturprisen for Svendborg Kommune. Der sendes dermed et klart signal om, at man fra politisk side fortsat ønsker at fremme arkitekturens muligheder i kommunen. 

Arkitekturprisen
, eller Præmieringsprisen som den hed fra starten, blev introduceret af Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn i 1971 som en præmieringsordning af godt byggeri i kommunen. Ordningen blev i 1979 overtaget og videreført af Svendborg Kommune. Et flertal af politikere i Teknisk Udvalg i Svendborg Kommune besluttede i foråret 2005, at udvalget skulle ophøre med at uddele præmier og påskønne det gode byggeri i kommunen. Der blev således ikke præmieret byggeri i 2005 og 2006, men i 2007 besluttede Byrådet at ordningen blev genoptaget, som Arkitekturprisen. I går den 12.04.2010 har Udvalget for Teknik- og Miljø så besluttet at sikre Arkitekturprisens fortsatte eksistens.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php