143 search results for "bymidten"

Fra Singapore til Munkestræde

30. juli 2016


Munkestræde og Krøyers Stræde er i øjeblikket i hænderne på arkitekter fra NOA,  som vil skabe rummelige oplevelser i stræderne.
(Illustration: NOA)

 

Munkestræde og Krøyers Stræde har i århundreder været færdselsåre mellem havnen i midtbyen for byens borgere. Nu får de to bystræder et tiltrængt løft

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Det store forbindelsesled, Havnetrappen, mellem Møllergade og Toldbodvej står nu færdig og er allerede taget i brug. Dermed er det sidste spadestik taget i det store byfornyelsesprojekt ’Den Grønne Tråd’, som har til formål at sammenbinde havnen og bymidten.
Men det stopper langt fra her. Som parallelforløb med Den Grønne Tråd kører Liv i min By-processen, som også handler om at binde bymidte og havn sammen, kombineret med aktiviteter, anlægsarbejder og bygningsfornyelse, og på den vis skabe de bedste betingelser for nyt liv i et af byens ældste kvarterer. 

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Snoren klippes til Den Grønne Tråd på fredag

27. juni 2016

 

Fredag den 1. juli er Den Grønne Tråd i Svendborg klar til indvielse og til at byde borgere, virksomheder og gæster velkommen i et nyt sammenhængende og rekreativt byrum. Projektet er blevet til i partnerskab mellem Svendborg Kommune og Realdania, og indvielsesarrangementet foregår kl. 15 på trappen mellem Møllergade og Toldbodvej.

 

Læs mere om Den Grønne Tråd

 

Krøyers Have, Ramsherred, Torvet og Møllergade har fået nyt udseende og er bundet sammen på ny vis – og der er med en trappe fra Møllergade og ned mod havnen etableret en helt ny forbindelse mellem bymidten og havnen.

 

– Med Den Grønne Tråd har Svendborg fået udviklet sin bymidte, så den nu rummer flere muligheder for aktivitet, ophold og hverdagens byliv i et klassisk og enkelt udseende. Både kultur- og erhvervsliv kan indrette sig på nye måder, så vi har al mulig grund til at være glade for og stolte af, at arbejdet er nået til vejs ende, udtaler borgmester Lars Erik Hornemann, der også takker Realdania for partnerskabet, som har været en forudsætning for, at projektet kunne lade sig gøre.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hvad skal den nye passage i Svendborg hedde?

27. maj 2016

 

Hvad er dit bud på et navn til byens nye passage?

 

Når den sidste del af Den Grønne Tråd indvies den 1. juli, vil Svendborg have en ny forbindelse mellem bymidten og havnen. I øjeblikket arbejdes der på trappen fra Møllergade ned mod havnen. Men hvad skal den nye passage hedde? Det spørgsmål er det muligt at komme med et bud på senest den 6. juni.

– Den nye passage bliver i daglig tale bare kaldt trappen, men det siger ikke noget om stedet. Vi er derfor interesserede i forslag og input til et ny navn, som siger noget om stedets kultur, historie og identitet fremover. Eller sagt med andre ord søger vi et navn til passagen, som kan favne både fortid og fremtid, fortæller borgmester Lars Erik Hornemann.

  Læs mere



Kommentarer: 4 kommentarer

Trappen står færdig til sommer

8. april 2016

 

Trappen kommer – sidste fase af Den Grønne Tråd går i gang nu

 

Byrenoveringen ’Den Grønne Tråd’ i Svendborg midtby går nu ind i sin sidste fase. Trappen skal anlægges, og de indledende manøvrer går i gang mandag den 4. april. Svendborg vil derfor om ganske kort tid stå med en ny passage mellem bymidten og havnearealerne, eller nærmere bestemt mellem Møllergade og Toldbodvej.

– Passagen kommer til at bestå af et trappeforløb i en blanding af granit og beton med nogle flotte effekter. Når man står på selve trappen, vil belægningen minde om belægningen i Møllergade. Men set nede fra Toldbodvej vil det mest se ud som en trappe i granit, fortæller anlægsingeniør Kim Jensen fra Center for Ejendomme og Teknisk Service, Svendborg Kommune.

 

Læs mere om Den Grønne Tråd

 

– Anlægsarbejdet kommer til at stå på indtil slutningen af juni. Vi starter som altid med ledningsarbejdet – altså alt det, som ligger under jorden. Her har vi heldigvis overstået de arkæologiske undersøgelser. Dernæst går vi i gang med terrænreguleringen, inden vi lægger de nye fliser på. Til sidst kommer planterne og de nye bænke, uddyber Kim Jensen og tilføjer, at træerne først bliver plantet til efteråret efter løvfald.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg Bycenter går ind i helt ny epoke

3. april 2016

Marketingkoordinator Jens Mikkelsen har været med fra starten i 1996, da Svendborg Bycenter åbnede.
(Foto: mitsvendborg.dk) 

 

20 år med Svendborg Bycenter betyder blandt andet nye åbningstider

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Det er ikke alle byer, som har et så mangfoldigt handelsliv som Svendborg midtby. Her er både de små skæve specialforretninger og gågadebutikkerne, og så har Svendborg sit bycenter liggende lige i kernen af midtbyen. Her har det ligget i nu 20 år, og det skal fejres.
– Vi har fået Thurø Bageri til at lave en kagemand til 500 personer, når Svendborg Bycenter søndag den 3. april slår dørene op for fødselsdagen, og hvor også Peter Most Garden kommer og spiller i centret, siger en glad Jens Mikkelsen, som er marketingkoordinator og har været med fra starten, da Svendborg Bycenter åbnede i 1996.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Vi skal løfte Svendborg til et højere niveau

19. december 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Et centralt placeret hus med scenekunst midt i Den Grønne Tråd rykker nærmere

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Der ligger et hus i bymidten af Svendborg. Et hus, som summer af alverdens kulturelle aktiviteter af og med børn og voksne i alle aldre. Et kulturhus i ordets absolut bredeste forstand.
Vi taler selvfølgelig om Borgerforeningen Kulturhus Svendborg, som nu har haft dørene åbne siden sommeren 2010.

Borgerforeningen Kulturhus Svendborg skal være det kulturelle kraftcenter i Svendborg for borgere, foreninger og virksomheder fra hele Sydfyn. Sådan lyder visionen. Og den understøttes naturligvis til fulde af husets daglige leder, Claus Bjerregaard.
– Inden for det seneste år er huset åbnet mere op for eksterne aktører, hvilket betyder, at vi nu har et langt bredere udbud af forskellige aktiviteter. Der er kommet flere farver på paletten, om man så må sige, lyder det fra Claus Bjerregaard, som ønsker, at der bliver mere for alle – og lidt for de få.
– Det betyder noget for vores selvforståelse, at vi er et kulturhus mere end det lidt ‘gammeldags’ udtryk: borgerforening. Men det er fint, og også vigtigt, at begge betegnelser indgår i vores navn.
Vi kan sige, at vi tegner billedet af fremtidens borgerforening, siger Claus Bjerregaard.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Annes hus – Dorotheas hus

9. oktober 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

I bymidten ligger Svendborgs ældste private gård

 

AF PER VINCENT

 

I 1500-tallet var det helt normalt, at adelsfamilierne boede på deres godser om sommeren og i byen om vinteren. Det gjaldt også Anne Hvide og hendes mand Jesper Friis på Rødkilde, og efter hans død begyndte fruen at bygge et nyt byhus. Hun flyttede ind i den flotte ejendom i 1562.

 

400 år med lidt af hvert
Den Anne Hvides Gård, vi kender i dag, er bare en lille del af den oprindelige, som havde en del udhuse og stalde og boliger til tjenestefolkene plus en have, men heldigvis er det overdådige renæssancehus her stadig.

Og det ligger godt, lidt oppe på bakken i Ramsherred, så det kan vise sig frem.

Almindelig slitage og råd tog en del af bygningerne gennem årene, resten har almindelig byudvikling sørget for at fjerne. Huset er Svendborgs ældste private bygning, og det har lagt gulve og vægge til lidt af hvert de sidste 400 år.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hvor er de rekreative områder?

14. juni 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

“Hvor er de rekreative områder henne? Hvor er klatrestativet til ungerne, som det man i Odense har placeret midt i gågademiljøet? Og hvor er street arten blevet af?”

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør mitsvenborg.dk

 

Nu gider vi ikke bruge mere tid på at diskutere, om der skal være 21 eller 26 parkeringspladser på det bilfrie torv i midtbyen. Ej heller, om der af trafiksikkerhedshensyn i gågaden burde være en lyskurv og et fodgængerfelt i Kattesundet. Og når vi nu er i gang med alt det, vi ikke skal bruge mere tid på, skulle vi så ikke bare eliminere tanken om, at Rob Roy kunne have været bevaret, hvis man havde leget en smule mere med de kreative ideer til forbindelsesledet mellem bymidten og havnen.
Men som sagt – det gider vi ikke bruge mere tid på at diskutere.

 

Lad os i stedet holde fast ved det her med kreativiteten.
Den grønne tråd – som skal forbinde havnen og byen – vil, når den er helt færdig, uden tvivl puste nyt liv i nogle forsømte områder i bymidten. Torvet er færdigt, og det er vel de færreste, som ikke synes, at det er blevet et flot resultat. Springvandet er tilbage, og brostenene har været oppe og blive kælet lidt for. Der er plantet træer ved Lilletorv, kommet bedre belysning, og så er belægningen i kanten rundt forbedret for de bløde trafikanter.
Det hele er blevet rigtig flot i rene rette linjer.
Alligevel er det som om, at der mangler noget i Den grønne tråd. Noget af det som kendetegner Svendborg, og de mennesker som bor her. Det lidt skæve og upolerede.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Dansens Dag fejres i Svendborg

24. april 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Engagerede danseaktører i Svendborg har sat sig for, at den internationale ”Dansens Dag” også i år skal fejres i Svendborg og byder derfor alle kommunens borgere op til dans. Allerede på lørdag den 25. april kan du danse med, når byens stadsensemble giver koncert og spiller op til dans i Borgerforeningen. Det sker kl. 20 og der er gratis adgang.

 

På selve Dansens Dag onsdag den 29. april byder Svendborgs modigste dansere op til dans på torvet. Det sker kl. 17-19. Der er ingen tilmelding. Du møder bare op.
– Vi har pladsen og en ghettoblaster med usb-stik og cd. Så tag din musik under armen og vis os dine dansetrin. Alt er muligt, og vi vil gerne lære nyt, og give det videre som vi selv kan, siger initiativtageren Agnete Sand, der var med i danseforestillingen ”Rejsegildet” og hun fortsætter:
– 29. april er Hele Verdens Dansens Dag, så vi kommer til at danse “sammen” med mennesker i hele verden. Vi byder ind med alt fra tango over trampedans til Tornerose var et vakkert barn, og det kunne være skønt, hvis vi også kunne opleve swing, linedance, hiphop, showdance – alt er muligt. Så kom og kig på, eller endnu bedre:  Byd ind, byd op, dans med, slutter Agnete Sand, der om nødvendigt kan kontaktes på tlf. 3033 5023.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Vi har en park lige midt i byen

12. december 2014

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

En af Danmarks smukkeste kirkegårde ligger i Svendborg.
Assistens-kirkegården midt i byen er en park, en oase, et vidnesbyrd om historien og livets forgængelighed og et sted til sjælefred. Eller ren og skær naturnydelse.

 

AF PER VINCENT

 

Både Vor Frue Kirke og Sct. Nicolai Kirke havde selvfølgelig kirkegårde, men det begyndte efterhånden at knibe med pladsen, og det der var værre.  Axeltorv var efterhånden blevet for lille til det voksende
handelsliv, og af et par omgange blev der gravet store lunser af den høj, Vor Frue ligger på.
Det kom til at betyde, at kirkegården blev mindre og mindre, og til sidst var den helt væk. Der skulle gøres plads til handel og trafik.
Sct. Nicolai Kirke kunne også mærke presset fra bylivet, og samtidig blev det sværere og sværere at gennemføre begravelserne på en anstændig måde.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php