65 search results for "go2green"

Høsten er i hus og TØSINGEN er på gaden

27. august 2017


Download TØSINGEN, august 2017

 

Høsten er i hus

 

Leder TØSINGEN, august
AF CHRISTIAN DAN JENSEN

Redaktør, TØSINGEN

 

Marken er mejet, og kornet er høstet, kornet er i laderne, og høet står i hæs.

Sådan sang vi i skolen til den gamle danske folkemelodi. Teksten er skrevet af Mads Hansen i 1868 og melodien er vist nok skrevet af en jysk soldat.
Jeg husker særligt den sang, da den var så herlig frisk og let-til-bens. Som regel sang vi den efter en god lang sommerferie med masser af sol og varme – sådan var det jo dengang.
Forleden da jeg kørte en tur i sommerlandet på Tåsinge, og så mejetærskerne i fuld gang på markerne, dukkede sangen – som verdens mest naturlige ting, straks op igen fra bagkataloget i min hukommelse. Det gjorde mig glad, og jeg holdt ind til siden. Min yngste på fem år sad og pludrede på bagsædet med sin veninde, og begge var de straks med på den friske sang.
Ud af bilen i en fart og ind og hoppe på stubbene på den nyhøstede og velduftende mark. Sensommer i vores dejlige Danmark og to danske sommerpiger, som straks var oppe på en af høballerne på marken, blev – som verdens mest naturlige ting, forsiden af denne udgivelse af TØSINGEN.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Vores ressourcer er ikke ubegrænsede

3. juli 2017

 

Om dit, mit og vores og glæden ved at dele

 

AF NIELS CHRISTIAN NIELSEN, Projektleder i GO2Green

 

Vi lever i et forbrugssamfund på godt og ondt; samfundets tandhjul holdes i gang, når vi køber nyt, men kloden lider overlast. Få af os kan sige sig helt fri for at være inspireret (eller dikteret) af livsstilsscenarier og statussymboler, og mange af os befinder sig i en drænende forbrugsspiral uden rigtigt at være bevidst om det. Vi er nødt til at have nyt køkken, nyt tøj, ny bil osv., for at vi kan leve op til fællesskabets normer og for at vise, at vi er noget værd. Eller hvad?

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Sundhøj Energihus har nu slået dørene op

26. juni 2017

 

AF NIELS CHRISTIAN NIELSEN. Projektleder GO2Green

 

Når du læser disse linjer, så har GO2Green slået dørene op til Sundhøj Energihus, Eskærvej 73 på Tåsinge. Det skete på en Grøn Lørdag den 10. juni, hvor en velbesøgt indvielse med grøn løber, balloner, lidt til halsen og ganen, samt politikerord åbnede huset.

Rødstenshuset på 154 m2 i to plan fra 1954, som GO2Green har lånt af Svendborg Kommune, har vi nu indrettet med smagsprøver på, hvad der findes af grønne energiløsninger. Huset med mere end 60 år på bagen har fået sit andet liv som grønt forsamlingshus, udstillingsvindue og eksperimentarium m.m.

Det tidligere køkken er nu indrettet til handicaptoilet, og to stuer er slået sammen til et stort møderum med plads til 28 mødedeltagere. I møderummet er der ligeledes etableret et lille køkken med service, kaffemaskine, køleskab og opvaskemaskine, så brugerne af huset kan servicere sig selv.

Trægulvene i stuen er blevet afslebet, og en gang frisk maling på væggene har frisket rummene op.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Klimaet i fokus i Svendborg Kommune

27. maj 2017

(Foto: Knud Mortensen)

 

De unge og klimaforandringerne.

Grøn fredag for skoler på Torvet.

Energihus på Tåsinge indvies.

Blot tre af de mange arrangementer som finder sted i uge 23, når Svendborg Kommune holder klimauge.

 

- Vi sætter fokus på klimaforandringerne. Det handler om, hvad vi kan gøre for at reducere vores CO2-udledning, og hvordan vi kan tilpasse os de konsekvenser, vi må leve med, siger Charlotte Vesterlund, klima- og energikoordinator i Svendborg Kommune.

Hun nævner blandt andet de kraftige og voldsomme regnskyl, der de senere år er blevet en del af hverdagen. Her er allerede sat en del projekter og tiltag i gang. Noget af det vises frem i klimaugen, som afholdes i samarbejde med GO2Green samt Vand og Affald.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Jan Askholms varmepumpe-haveskulptur

20. april 2017

 

I Skårup bor Jan Askholm med sin familie i en villa på 210 m2, som løbende er energioptimeret. I 2012 blev oliefyret skiftet ud med en Octopus-varmepumpe og et tilhørende solcelleanlæg

 

AF NIELS CHRISTIAN NIELSEN, projektleder GO2Green

 

Octopus-anlæg er lidt af et særsyn herhjemme, til trods for at de har været på markedet i årevis. Til forskel fra de typiske varmepumper med en grålig kasse og en motoriseret ventilator, som trækker luft forbi væskefyldte slanger, arbejder Octopus uden ventilator og er meget støjsvag, hvilket Jan bekræfter. Drivmidlet i Octopus er naturlig propangas og ikke et flydende kemikalie. Den del af anlægget, som er placeret udendørs (”skulpturen”, som ses på billedet), består af to grupper af aluminiumsprofiler med gasfyldte rør, og det eneste, som indimellem høres, er det svage sus af gassen.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Den enes affald er den andens guld

8. februar 2017

 

AF NIELS CHRISTIAN NIELSEN, projektleder GO2Green

 

Da den økonomiske krise tog fart, blev den fulgt af gør-det-selv- og genbrugstendenser. Nu ”hvor vi”, for at citere Statsministerens nytårstale, ”er helt ude af den økonomiske krise”, er håbet så, at genbrugskulturen er kommet for at blive, båret af bevidstheden om, at klodens ressourcer ikke er uudtømmelige.

 

Pr. årsskiftet er det blevet lovpligtigt i Frankrig, at automekanikere skal tilbyde reparation af biler med brugte reservedele. De brugte dele koster ca. det halve af nye, og den nye lov giver mange jobs i forbindelse med forarbejdning, sortering, indhentning og genfabrikering mv. Loven gavner altså både den private økonomi og samfundsøkonomien, mens den også gavner kloden.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Det er en rigtig god idé at skræddersy energien til huset

17. februar 2016

Klima- og energikoordinator Charlotte Vesterlund McAinsh fra Svendborg Kommunes Natur og Klima-afdeling får ros for kommunens indsats på rådgivningsområdet indenfor energitjek.
(Foto: Helle Judith Thomasen)

 

Den uvildige rådgivningsinstans, EnergiTjenesten roser Svendborg Kommune – godt at kommunen understøtter møde om hjælp til energitjek

 

”Det er et rigtig godt initiativ. Og det er også godt, at kommunen understøtter mødet med et energitjek til de borgere, der har brug for det”.

Sådan en portion rosende ord kan klima- og energikoordinator Charlotte Vesterlund McAinsh fra Svendborg Kommunes Natur og Klima-afdeling nu lune sig ved.

For nylig tog godt og vel 20 husstande og dermed et halvhundrede borgere imod et kommunalt tilbud.

I løbet af et par timer fik de i Gudmehallerne gratis råd og vejledning til, hvad de kan gøre, hvis de går og pønser på at skifte oliefyret ud, få solcelleanlæg, jordvarmeanlæg eller en helt fjerde form for energi at lune sig ved.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hvem og hvad kan motivere boligejere til at energirenovere?

12. februar 2016

www.go2green.dk

 

Invitation til borger- og erhvervsnetværksmøde

 

Hvordan byder man op til dans, og hvad skal der til, for at bænkevarmerne vover sig ud på dansegulvet? Der er mange fordele for private ved at energirenovere, men boligejerne er noget forbeholdne.

 

- Det er der flere grunde til; helt overordnet er der på den ene side nogle barrierer, som ikke er bare sådan lige til at overvinde for nogle boligejere, og på den anden side er der en skare af professionelle, som er nødt til at være ordentligt “klædt på” til mødet med den enkelte privatperson, udtaler Niels Christian Nielsen, projektleder i GO2Green.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Få hjælp til drømmehuset

28. september 2015

(Fra venstre) Knud Erik Mathiasen og Flemming Juul fra Tømrergården Svendborg viser det seneste nybyggeri i Ollerup frem til køberne.
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Tømrergården Svendborg vil være kundens mand inden for murer, tømrer, VVS og lignende, men der er ingen ansatte, og arbejdet skal videre til de lokale håndværkere

 

AF JENS SCHNABEL

 

Et bindeled, der er til for kunden, og som finder de rigtige håndværkere til den enkelte opgave, så drømmeboligen kan blive en realitet. Det er kort fortalt idéen i Tømrergården Svendborg i dag.

Tømrergården har en lang og stolt historie i Svendborg. Firmaet blev grundlagt af Gunnar Juul i 1958, og senere kom hans bror, Jørgen Juul, til. Firmaet siden udført totalentrepriser for både kommune og amt, samt mange nybyggerier over hele landet. I Svendborg har Tømrergården blandt andet arbejdet på projekter som Østre Skole, skadestuen på sygehuset og Forskerparken.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Sydfyns ErhvervsForskole i vækst

21. august 2015

Eleverne på produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole får snart flere medstuderende på den ny linje kaldet kombineret ungdomsuddannelse.
(Foto udlånt af Sydfyns ErhvervsForskole)

 

Produktionsskolen på Hellegårdsvej vil med en ny linje vokse sig næsten en halv gang større

 

AF JENS SCHNABEL

 

Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole får med den nye kombinerede ungdomsuddannelse (KUU) 18 nye elever til august, men allerede i 2017 skal det tal vokse til 70, så de nuværende godt 150 elever på skolen skal vokse næsten 50% til 220.

KUU er en toårig ungdomsuddannelse til erhvervsassistent. I Svendborg står valget mellem områderne “industrierhverv indenfor træ, metal og plast” eller “omsorg- og serviceerhverv”. Interesserede skal have bestået 9. eller 10. klasse, men må ikke have en anden ungdomsuddannelse. Desuden skal de unge kunne bestå dansk og matematik på et niveau svarende til 10. klasse og lige under HF, før de er færdige.

- Men vi kan også dreje projektøren og sige, hvilke krav stiller det til underviserne. Alle har jo et medansvar, siger Ene Wolfsberg, uddannelses- og driftsleder for KUU.

Hun forklarer, at årsagen til navnet skyldes kombinationen af forskellige elementer både i pædagogisk praksis og på samarbejdsfladen, da underviserne kommer fra omkringliggende institutioner. Sydfyns ErhvervsForskole har samarbejde med blandt andre Erhvervsskolen, SOSU Fyn og Dalum Landbrugsskole.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php