Sådan kommer Det ny Simac til at se ud.
(Illustration: C.F. Møller Architects)
Se flere illustrationer her
Læs mere og download projektbeskrivelse her
Vinderen af arkitektkonkurrencen af det nye SIMAC på Svendborg Havn blev i dag præsenteret. 12.500 kvadratmeter i fire etager – 18 meter i højden – forventes stå færdigt i 2022. Det blev C.F. Møller og EFFEKT som vandt arkitektkonkurrencen om Det ny SIMAC.
Det ny SIMAC (Svendborg International Maritime Academy) bliver fremtidens maritime uddannelsesinstitution på havnen i Svendborg. Det åbne, fleksible og moderne læringshus er tegnet af C.F. Møller Architects og EFFEKT. I 2022 vil de nye bygninger stå klar til at uddanne fremtidens ledere til Det Blå Danmark og en række andre, innovative erhverv. Ud over Det ny SIMAC har vinderholdet også udarbejdet en helhedsplan for, hvordan en ny bydel på Nordre Kaj – med boliger og erhverv – kan tage form. Inklusive et konkret forslag til en genåbning af Kobberbækken, hvilket både giver nye, bynære grønne områder og sikrer denne del af Svendborg mod fremtidens ekstreme nedbør.
Arkitektkonkurrencen er gennemført af SMUC Fonden (Fonden Svendborg Maritime Uddannelses- center), der er stiftet med henblik på at eje, udvikle og bygge det ny SIMAC samt drive grund og bygninger i samarbejde med SIMAC. Projektet er blandt andet muliggjort takket være en betydelig donation på 100 millioner kroner fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Vinderprojektet for Det ny SIMAC signalerer åbenhed, fleksibilitet og højt til loftet.
Læs mere
Kommentarer: Ingen kommentarer endnu
Seneste kommentarer